Sommerferien er forbi
Sommerferien har desværre taget sin ende, men det er alligevel lidt rart at komme i gang igen. Hele sidste uge stod på Skanderborg Festival sammen med min fætter, Rasmus og det var virkelig en utrolig oplevelse. Sidste år var vi deroppe i blot én dag, mens vi i år var der under hele festivalen og det var virkelig en oplevelse for livet – en uge spækket med fed musik og de sødeste og dejligste mennesker omkring os. Jeg håber succesen gentager sig næste år.
I går startede jeg så på andet år på TietgenSkolen i Odense, hvor jeg er havnet i klasse 207. Klassen består af min gamle klasse samt 8 nye elever fra henholdsvis businessklassen og den anden kontorklasse, som så ikke eksisiterer mere. Personligt er jeg rigtig tilfreds med klassen, så det er ganske godt. Nu varer der heller ikke længe inden vi skal på studietur til Budapest.