Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/cathrinejk.dk/public_html/wp-content/themes/feather/ReduxFramework/ReduxCore/inc/extensions/customizer/extension_customizer.php on line 376
Parken indlæg - Cathrine Josephine

Parken indlæg

One Direction experience

IMG_90791IMG_92771IMG_91491IMG_91271IMG_90251

Allerede sidste år blev det offentliggjort, at One Direction atter en gang kom til Danmark på deres Where We Are Stadium Tour. Min veninde og jeg fik i første omgang ikke billetter, men straks efter den første koncert blev udsolgt, så blev en ekstra koncert stablet på benene og vi fik vores ønskede ståplads-billetter. Ganske kort tid efter blev nogle øvre siddepladser sat til salg til den første koncert, og der slog vi simpelthen til. Endelig kom dagen, som vi havde set frem til meget længe. Vi så også One Direction i Forum sidste år og det var en helt igennem magisk oplevelse. Forventningen var dog endnu højere denne gang, fordi det var et endnu større koncertsted. Første koncertdag var en stille og rolig dag, hvor vi startede ud med et par timer i Tivoli med frokost og dejligt vejr. Efterfølgende tog vi ud til Parken og mærkede stemningen inden vi nød en fremragende koncert med luft under vingerne. Anden koncertdag var en smule mere hektisk, men om ikke andet langt mere fantastisk. Vi fik få timers søvn og stod klar ved Parken allerede 12 timer efter vi havde forladt området sidst og var nu klar til at tilbringe endnu 12 timer der. Vi hyggede først nogle timer i Fælledparken sammen med nogle piger, som vi havde mødt på togturen, og efterfølgende hyggede vi os aller forrest i Sektion Y-køen i bagende sol et par timer mere. Da klokken nærmede sig halv fem begyndte vi at blive lukket ind på plænen, og til vores store overraskelse kom vi til at stå helt front row op imod midterscenen og den følelse kan virkelig ikke beskrives. Når man står ganske få meter fra sine idoler, så bryder tårerne altså løs og glæden i kroppen er uendelig. Jeg er glad for, at vi holdte ud under hele koncerten, fordi det massive pres var virkelig noget der tog pusten fra en til tider. Begge koncerter var helt igennem fantastiske, men andendagen var langt mere speciel, fordi vi havde dem på så tæt hånd og oplevelsen var ubeskrivelig. Jeg er så taknemmelig for at have oplevet dette to dage i træk. Jeg ville gerne gøre det om og om igen, hvis jeg havde muligheden for det. Tak til One Direction og tak til min bedste veninde Line, som glædeligt tager med mig ind og oplever de sødeste drenge med den smukkeste accent. Jeg er i himlen!

Justin Timberlake

IMG_8300 IMG_8400 IMG_8360 IMG_8362

Nu kom dagen, som jeg havde været godt og vel syv måneder på. Faktisk har jeg ventet i flere år, men da jeg så fik billetter i for tidlig fødselsdagsgave af min søde kæreste, så kunne jeg endelig føle en ende på min længsel efter at se Justin Timberlake live. Tirsdag den 6. maj 2014 skulle være dagen og det overgik fuldstændig alle mine forventninger. Vi havde Golden Circle billetter og vi tog tidligt afsted mod København. Vi sad i kø ude foran PARKEN i 7 timer og det var uden tvivl det hele værd. Vi kom forrest i Golden Circle og stod mast på tredje række, så udsynet til selveste Mr. T. var fremragende og det var simpelthen legendarisk at have ham så tæt på. Hele hans sceneshow og optræden var sindssyg gennemført til det allersidste – ikke en finger var dér at sætte på den koncert. Jeg er meget taknemmelig og kunne jeg gøre det om, så ville jeg gerne se ham atter en gang. Jeg er stadigvæk målløs og helt høj på koncerten!

FCK er i drømmeland

F.C. København er i øjeblikket inde i en forrygende periode og for ganske kort tid siden kom de i gruppespillet i Champions League. De havnede i samme gruppe, som mægtige Barcelona og det var til stor glæde for både spillere og hele dansk fodbold. F.C. København måtte gå fra Camp Nou med ét 2-0 nederlag, men også en masse selvtillid i bagagen.

Københavnerne tog i går imod selveste Barcelona hjemme i Parken. Langt hen ad vejen var de egentlig de spanske mestres ligemænd. F.C. Barcelona kom allerede foran efter 31-minutters spil – selvfølgelig af Lionel Messi. Det lod ikke Københavnerne slå ud, da de blot et minut efter sikrede sig 1-1. Tempoet var langt over det FCK er vant til i SASLigaen herhjemme, men de formåede at holde gejsten oppe, presse Barcelona og slutte på uafgjort i Parken.

Pointdelingen var således ikke helt urimelig, og den betyder, at begge hold står med gode muligheder for at gå videre til ottendedelsfinalerne. Barcelona fører puljen med otte point,
FCK har syv point, mens Rubin Kazan har tre og Panathinaikos to.