Pandekager indlæg

Healthy bananapancakes

IMG_393999IMG_394444IMG_394333

 1 banan // 2 æg // 1 tsk salt // ½ tsk vaniljepulver // 0,5 dl havregryn // 0,5 dl mel

Godmorgen søde læsere. Jeg laver ofte banankandekager til morgenmad, fordi det smager rigtig godt, mætter rigtig meget og så er det utrolig sundt. Jeg kan ikke huske, hvor jeg i sin tid fandt opskriften henne, men jeg har brugt den samme opskrift i evigheder – og nu synes jeg, at jeg ville dele den med jer. Ud af en portion som er beskrevet i dette indlæg, så kommer der mellem 6-8 pandekager ud af det, alt afhængig af, hvor store pandekager laves. Det kræver ikke den store kogekunst i et køkken og i den grad heller ikke særlig mange ingredienser, så det er ganske let at gå til!

1. Mos 1 banan med en gaffel, så der ikke kommer store bananstykker i dejen.
2. Tilsæt ½ tsk. vaniljepulver, 1 tsk. salt, 0,5 dl. mel og 0,5 dl. havregryn.
3. Tilsæt 2 æg og pisk herefter det hele sammen, så dejen bliver luftig.
4. Giv panden en smule smørelse og steg til sidst pandekagerne.

Når pandekagerne er færdige kan de serveres med en smule sirup (ahornsirup er efter min mening det bedste) og en masse friske frugttern eller lidt bær på toppen. Endvidere laver jeg gerne en lille kop med skyr/skyr-yoghurt/yoghurt naturel med lidt sirup, bær og hjemmelavet müsli-knas. Müsli-knasen er ganske nem at lave og består af en smule havregryn, lidt sirup, hakkede mandler og kokos. Herefter ristes det hele sammen på en pande i kort tid.

Hjerteformet stegepande

Hjerteformet stegepande

Valentinsdag er lige rundt om hjørnet og hvis man ønsker at forkæle sin kæreste eller måske bare potentielle kæreste på denne kærlighedsfyldte dag, så skal der naturligvis også nogle ganske særlige midler til. CoolStuff.dk har svaret på noget anderledes – nemlig en hjerteformet stegepande, hvori man eksempelvis kan lave pandekager eller hvad der nu lige kan falde én ind på dagen.

En hjerteformet stegepande fra CoolStuff.dk er ikke særlig stor og man skal derfor passe utrolig
godt på, når man hælder pandekagedejen (som jeg har afprøvet stegepanden med) op i panden. Endvidere er den ellers utrolig nem at gå til og ret nem at håndtere, fordi den ikke er særlig stor. Ligeledes skal man også holde godt øje med pandekagen, da den lille hjerteformede dej ikke skal have særlig lang tid i forhold til en “normal” pandekage. Der er ingen tvivl om, at denne hjerteformede stegepande er en sikker vinder til det søde morgenbord Valentinsdag. Denne fantastiske Valentins-gadget kan fås til en let sum af 75 kroner hos CoolStuff.dk, hvor du også kan finde flere gadgets!

Min første videoblog


Dette er min første videoblog, Feedback af videobloggen vil narturligvis blive værdsat!

På besøg hos fætter Rasmus

Forleden dag aftalte min fætter og jeg, at vi skulle være sammen. I første omgang skulle vi bare have købt telt til Skanderborg Festival, men vi blev enige om, at jeg skulle blive hele weekenden over og sådan blev det nu også. Selvom jeg først kom rimelig sent hjem til ham fredag aften, så fik vi alligevel hygget os en del inden vi gik i seng.

Vi starede lørdagen med lidt morgenmad, hvorefter vi smuttede ud i det gode vejr. Efter en tur i Bilka i Odense, så blev vi enige om at tage på stranden med min min anden fætter, mine to kusiner og min onkel. Det var virkelig tiltrængt med en strandtur, da vejret virkelig var ulideligt. Senere på dagen var vi inviteret til fødselsdag ved Rasmus’ faster og der blev hygget med grillmad og pandekager på bålet – vi var cirka hjemme mellem 01.00 og 01.30.

Dagen i dag har vi egentlig ikke lavet særlig meget. Vi har brugt en del tid på at finde et nyt design til min blog, men dog uden held, da jeg er en anelse kritisk hvad det angår. Senere i dag skal jeg hjem, efter en utrolig god weekend i selskab med Rasmus og hans familie.