Kæreste indlæg

Kærestetur i London

IMG_1477 IMG_1467 IMG_1347 IMG_1647 IMG_2034 IMG_17541

Sommeren er for alvor ved at være ovre, men jeg har heldigvis et par ugers ferie tilbage endnu inden jeg starter i skole igen. I uge 32 var jeg i London sammen med min kæreste, hvor vi nød det sidste af hans ferie i fulde drag. En uge, som bød på mange forskellige, men uforglemmelige oplevelser. Jeg har været i London én gang før, så jeg havde oplevet de mest traditionelle seværdigheder såsom London Eye, Big Ben, Westminster Abbey, Tower of London, Tower Bridge og jeg kunne fortsætte i uendeligheder, men denne gang fik jeg oplevet mange flere ting sammen med Kasper. Vi boede rigtig centralt og det resulterede også i, at vi gik rundt til de fleste ting, da vejret samtidig var super godt. Foruden de mere tradtionelle seværdigheder og attraktioner, så havde vi også en hel dag med shopping på Oxford Street, hvor vi blandt andet mødte Robert Pattinson i Apple Store i London. Dagen blev afsluttet med manér, da Kasper havde inviteret mig ud og spise på én af Jamie Olivers restauranter i London. Det var en meget stor oplevelse for os begge, hvor både mad og service var helt i top. Det var næsten også et must, at vi skulle ind og se musical og vi valgte Thriller Live – og det var en surrealistisk oplevelse, fordi man nærmest var en del af en Michael Jackson koncert, hvor man bliver helt draget med ind i musicalen. Den sidste dag havde vi lige et par timer i London inden vi skulle ud mod lufthavnen, så vi valgte at tage på en guidet tour på Stamford Bridge og det var lige noget for en fodboldelsker som mig. Derudover besøgte vi også ZSL London Zoo, Camden Town, Covent Garden og et utal af andre fantastiske steder. Vi er helt høje på oplevelser denne sommer, og der er ingen tvivl om, at storbylivet er lige os. Det er ikke sidste gang vi besøger London!

A trip to Berlin

IMG_0154 IMG_0355 (2) IMG_0178 IMG_0540 (2) IMG_0695

Sommerferien er i fuld gang og jeg har masser at se til og derfor står bloggen også meget stille. I uge 29 var jeg sammen med min kæreste og svigerfamilie i Berlin på sommerferie og vi havde en helt igennem fantastisk tur. Jeg har tidligere været i Berlin på studietur, men jeg synes virkelig det er noget helt andet, at være dernede på rigtig ferie. Jeg fik oplevet mange af de samme ting, men på en anden måde og ved at vi også var i Berlin længere tid her i sommer, så fik jeg uden tvivl også oplevet en hel masse, som jeg ikke havde oplevet før. Vi besøgte de traditionelle attraktioner rundt i Berlin, såsom såsom Brandenburger Tor, Fernsehturm, Olympiastadium, Madame Tussaud’s, Berlin Dungeon og Computerspielemuseum. Vi fandt rigtig gode shoppingmuligheder ved Kurfürstendamm samt området omkring Alexanderplatz, hvilket bestemt er et område, som skal besøges. Foruden de mange seværdigheder i Berlin, så fik vi en hel speciel oplevelse med os hjem i bagagen. Vi ankom nemlig til Berlin samme dag, som Tyskland vandt verdensmesterskabet i fodbold, så vi var en del af festlighederne både under kampen, men også da det tyske landshold kom til byen for at blive hyldet. Vejret var med os hele vejen igennem og med omtrent 30-35 grader, så er dér vidst ikke en finger at sætte på dette. Alt i alt havde jeg en utrolig dejlig ferie i selskab med nogle skønne mennesker.

Kæreste Tag #2

Det er efterhånden over et år siden, at jeg lavede første udgave af Kæreste Tag. Nu har min kæreste og jeg lavet en Kæreste Tag #2, hvor vi har taget udgangspunkt i jeres spørgsmål. Jeg håber I synes godt om resultatet!

Miniferie i Thy

IMG_13741 IMG_13861 IMG_13981

Bloggen har atter engang stået stille, da jeg simpelthen ikke kan finde tiden i øjeblikket. Der er så mange ting at se til. Siden i onsdags har jeg været i Thisted, hvor min kæreste bor. Jeg nyder at være lidt hjemmefra og tilbringe min tid sammen med svigerfamilien. Min kærestes lillebror skulle konfirmeres og vi har haft det rigtig hyggeligt. Kasper og jeg har blandt andet været ude og gå 10 kilometer, og nydt det gode vejr i fulde drag. Endvidere har jeg også fået taget en masse billeder nede ved vandet, sammen med min kærestes lillesøster og det resulterede også i et nyt profilbillede på Facebook. I morgen går turen tilbage til Fyn, hvor jeg skal fejre min papfars fødselsdag sammen med min familie.

Sunny days in Aalborg

IMG_02200 IMG_854468541IMG_008311IMG_00801

Godaften mine kære læsere. I weekenden har jeg været sammen med min søde kæreste, hvor jeg fredag middag tog til Thisted. Lørdag morgen tog vi afsted mod Aalborg, hvor vi skulle være indtil søndag. I fødselsdagsgave gav jeg nemlig Kasper billetter til Uffe Holm show 4 på Skråen i Aalborg og jeg var så heldig, at han inviterede mig med. I den anledning valgte vi at bestille hotelophold i Aalborg, så vi også kunne få hygget os i Aalborg i et par dage. Vejret var med os lige fra starten af og med 18-20 grader og fuld sol både lørdag og søndag, så kunne vi simpelthen ikke forlange mere. Lørdag fik vi gået byen tynd, og vi fik nydt det gode vejr i Aalborgs gader. Vi valgte at spiste en blanding af sen frokost og aftensmad på Café Spiret inden vi skulle checke in på hotellet og videre til Uffe Holm show. Det var en ganske lækker frokost og det er nok ikke sidste gang, at vi skal spise dér, hvis vi skal til Aalborg igen. Derudover fik jeg købt et par småting og ellers fik jeg opbrugt min Starbucks-kvote for denne gang. Uffe Holm leverede et fantastisk show og vi rundede aftenen af med et par øl/drinks i Jomfru Ane Gade. Søndag morgen vågnede vi op til en alt for lækker brunch på First Hotel og der var simpelthen alt, hvad hjertet begærer. Efterfølgende blev der slikket sol på Havnefronten i Aalborg inden turen gik hjem igen. Alt i alt havde vi en rigtig dejlig tur, hvor jeg også fik et par billeder af gårsdagens lette sommer-outfit, så det vil I kunne se på bloggen i morgen!

Sommerferie

Det er efterhånden en lille måneds tid siden at jeg fik sommerferie og jeg lagde sommerferien ud med ét visit hos min kæreste i Thisted, hvor vi sammen var til Thy Rock. Efterfølgende har jeg været i Tivoli med min far og hans familie, min mor og stedfar er blevet gift, hvilket også resulterede i, at jeg har skiftet navn til Smith-Kristensen i stedet for blot Kristensen. Der har været nok at se til i starten af sommeren, men jeg garanterer for, at der kommer til at ske mange flere ting fremadrettet og dette medfører desværre en smule inaktivitet på bloggen fra min side af. Jeg skal både til Sverige, holde ferie med min kæreste, Grøn Koncert og meget andet. Den “normale” hverdag fortsætter i midten af august, hvor jeg igen vil være aktiv på bloggen – det vil dog nok hænde, at jeg en gang imellem lige kommer med et blogindlæg eller to, når tiden er der til det. Jeg håber I får en fantastisk sommer.

En ende på 2011

De seneste par uger har været meget hektiske, da jeg som de fleste andre mennesker både har holdt jul og nytår, men ind imellem har jeg også lige haft fødselsdag og fået nøglen til min første lejlighed.

Der er ingen tvivl om, at jeg både i julegave- og fødselsdagsgave er blevet begavet til den helt store guldmedajle. Jeg har blandt andet fået Beats by Dr. Dre Studio, Canon All-in-one printer med AirPrint og hele mulevitten, Steve Jobs bogen, Anders Matthesen-billetter, tøj, gavekort, penge, parfumer, diverse køkkenting og ét hav af andre lækre sager, som nu pynter rigtig fint i lejligheden.

Nytåret blev ligeledes igen i år afholdt i selskab med min familie og min bedste ven, Henrik. Jeg er efterhånden ved at være godt etableret i min nye lejlighed og det er virkelig blevet godt. Selvom det er hårdt at skulle flytte hjemme fra for første gang, så bliver det spændende og en stor prøvelse.

– Godt nytår til alle mine læsere!