Danmark indlæg

Justin Bieber Purpose Tour Copenhagen

img_7559 img_7676 img_7554img_7591

Jeg har efterhånden fulgt Justin Bieber i mere end 7 år, og det har været noget af en rejse. Tilbage i december sidste år blev der sat billetter til salg til hans længe ventede tour – nemlig Purpose World Tour. Det er en tour, som jeg havde set rigtig meget frem til, da Believe Touren pludselig føles, som uendelig mange år siden.

For et par uger siden kom dagen så endelig, hvor min kæreste og jeg skulle se Justin Bieber i København. Vi var taget afsted allerede om fredagen, for at få armbånd, så vi var “sikret” gode pladser i Golden Circle til koncerten om søndagen – og det fik vi så sandelig også. Det var første gang, at jeg så Justin så tæt på og det var en helt ubeskrivelig oplevelse. Der har været meget kritik af koncerten, men det var uden tvivl min bedste koncertoplevelse nogensinde – uden sammenligning – og jeg har været til en del koncerter gennem årene. Showet var meget mere afslappende og han virkede meget mere på end jeg følte han var på Believe Touren, så jeg synes bestemt det var en rigtig god oplevelse. Det er dog svært at beskrive, hvilke følelser der går gennem ens krop, når man ser sit største idol live.

Heldigvis er Purpose Tour ikke slut for mit vedkommende, da vi også skal se ham i Hamborg i midten af november, hvilket vi glæder os enormt meget til. Lige nu må tiden bare godt flyve afsted, så vi kan få lov til at opleve ham live igen!

Cody Simpson European Acoustic Tour

IMG_96271IMG_95751IMG_95881IMG_95851

Jeg har fulgt Cody Simpson i flere år og det har været en magisk rejse, at følge ham og hans enorme talent. Først og fremmest, fordi han virkelig kæmper sig op hver evig eneste dag, men også fordi man kan se, hvor meget han egentlig udvikler sig – både personligt, men også hans smukke sangstemme. For ikke mindre end en måneds tid siden blev det offentliggjort, at han kom forbi Danmark på sin European Acoustic Tour og min veninde og jeg ville virkelig, virkelig gerne se ham live. Vi er begge to meget inspireret af ham, men det var virkelig noget af et sats, at vi købte billetter. Jeg vidste på daværende tidspunkt ikke om det ville ramle ind sammen med nogle eksaminer, men det gjorde det heldigvis ikke og i går var vi så heldige at være vidne til en smuk akustisk koncert i København. Bare Cody Simpson og en guitar (og hans band selvfølgelig). Det var en meget rørende og intim oplevelse, fordi vi havde ham på så tæt hånd, hvor man kunne høre hans smukke og rene klang. Efterfølgende fik vi taget billeder sammen med hans band og der blev jeg i hvert fald lige en lilleeee smule fangirl-agtig et øjeblik. Vi har fået så mange gode oplevelser den seneste uges tid, så nu tror jeg vi tager en lille pause fra København, men det har været det hele værd.

One Direction experience

IMG_90791IMG_92771IMG_91491IMG_91271IMG_90251

Allerede sidste år blev det offentliggjort, at One Direction atter en gang kom til Danmark på deres Where We Are Stadium Tour. Min veninde og jeg fik i første omgang ikke billetter, men straks efter den første koncert blev udsolgt, så blev en ekstra koncert stablet på benene og vi fik vores ønskede ståplads-billetter. Ganske kort tid efter blev nogle øvre siddepladser sat til salg til den første koncert, og der slog vi simpelthen til. Endelig kom dagen, som vi havde set frem til meget længe. Vi så også One Direction i Forum sidste år og det var en helt igennem magisk oplevelse. Forventningen var dog endnu højere denne gang, fordi det var et endnu større koncertsted. Første koncertdag var en stille og rolig dag, hvor vi startede ud med et par timer i Tivoli med frokost og dejligt vejr. Efterfølgende tog vi ud til Parken og mærkede stemningen inden vi nød en fremragende koncert med luft under vingerne. Anden koncertdag var en smule mere hektisk, men om ikke andet langt mere fantastisk. Vi fik få timers søvn og stod klar ved Parken allerede 12 timer efter vi havde forladt området sidst og var nu klar til at tilbringe endnu 12 timer der. Vi hyggede først nogle timer i Fælledparken sammen med nogle piger, som vi havde mødt på togturen, og efterfølgende hyggede vi os aller forrest i Sektion Y-køen i bagende sol et par timer mere. Da klokken nærmede sig halv fem begyndte vi at blive lukket ind på plænen, og til vores store overraskelse kom vi til at stå helt front row op imod midterscenen og den følelse kan virkelig ikke beskrives. Når man står ganske få meter fra sine idoler, så bryder tårerne altså løs og glæden i kroppen er uendelig. Jeg er glad for, at vi holdte ud under hele koncerten, fordi det massive pres var virkelig noget der tog pusten fra en til tider. Begge koncerter var helt igennem fantastiske, men andendagen var langt mere speciel, fordi vi havde dem på så tæt hånd og oplevelsen var ubeskrivelig. Jeg er så taknemmelig for at have oplevet dette to dage i træk. Jeg ville gerne gøre det om og om igen, hvis jeg havde muligheden for det. Tak til One Direction og tak til min bedste veninde Line, som glædeligt tager med mig ind og oplever de sødeste drenge med den smukkeste accent. Jeg er i himlen!

Er Netflix pengene værd?

NetflixNetflix har i flere år blot været et misundelsesværdigt fænomen i lille Danmark. Vi har måtte vente i en uendelighed, alt imens USA har haft glæde af det i en længere periode, men for et par uger siden blev det endelig en realitet for de film-interesserede danskere. Allerede nu bliver der sået meget tvivl om, hvorvidt tjenesten holder sig oppe på dupperne og forholder sig stort i mere end et par måneder.

Den danske udgave af Netflix har ikke det store udvalg i forhold til den amerikanske version, da de har langt flere serier end vi har mulighed for at se i Danmark. Flere danskere havde egentlig også satset på, at flere nye film ville være til at finde i streamingtjenesten, men dette var tydeligvis ikke tilfældet, da de første gang åbnede op for et gratis medlemskab på enten en eller tre måneder – afhængig af om man har benyttet sig af tilmeldingen gennem Spotify, som gav en ekstra bonus på to måneder mere.

Trods det manglende udbud af serier og film, så er jeg ganske imponeret over tjenesten. Indtil videre har jeg dog heller ikke ofret én eneste krone på det endnu og det er derfor for mig en anelse svært at bedømme om det egentlig er pengene værd i sidste ende. På baggrund af min positivitet overfor Netflix, så kunne jeg sagtens finde på at gøre brug af tjenesten til blot 79,- kroner om månenden.

– Mener du Netflix er for dyrt og er udvalget for lille eller tilpas?

20 trofaste år med F.C. København

F.C. København, spillere – nye, som gamle og trofaste fans har igennem 20 år oplevet en masse på lægterne. Hovedsageligt har klubben haft enormt meget succes med blandt andet 8 guld-, 1 bronze- og 2 sølvmedaljer i den bedste hjemlige liga, 3 pokaltitler og vandt både første og anden udgave af Royal League, en vinterturnering for de bedste hold fra Danmark, Sverige og Norge. Klubben formåede at kvalificere sig for første gang til Champions League-gruppespillet i 2006, og for anden gang i 2010. De nåede helt til 1/8 finalen, hvor de blev besejret af Chelsea.

De 20 trofaste år er blevet fejret med en kæmpe F.C. København-spillertrøje, som er bleve påsat på PARKEN’s udvendige mur. Både gamle og nye løve-profiler fra spillertruppen gennem tiden mødte op og skrev autografer på den enorme spillertrøje. Nedenfor er ét lille glimt af begivenheden.

Spotify kommer til Danmark

Efterspørgslen på streamingstjenester er enorm stor blandt forbrugerne i Danmark, men særligt den svenske tjeneste Spotify har været i manges hjerter i en længere periode. Danskerne har indtil nu kun haft glæde af WiMP og TDC Play, som begge tilbyder musikstreaming i vældig stor stil, men Spotify trækker det længste strå i landet. Heldigvis lukker Spotify nu også op for goderne i Danmark.

Spotify har desværre kun været tilgængelig i smug for danskerne, som har tilkoblet sig tjenesten på andenvis, men nu kan Spotify-tilhængerne ånde lettet op og glæde sig til, at streamingstjenesten dukker op i Danmark i den kommende tid. Der er ingen tvivl om, at KODA længe har sukket efter en endegyldig aftale med den populære tjeneste og langt om længe er aftalen også faldet helt i hus.

Et muligt gæt på et månedligt beløb hos Spotify Danmark skulle eftersigende lyde på omtrent 99 kroner. Der er dog naturligvis ikke noget konkret svar på hvad prisen bliver og hvornår vi kan forvente at se mere til Spotify i fremtiden. Det eneste vi ved er, at der er rigtig mange forbrugere, som er glade.

Apple TV kommer til Danmark

Apple TV

Den ultimative streamingboks fra Apple har ikke været til at finde i Danmark før, dog har den været tilgængelig via netbutikker. Nu kan danskerne tilsyneladende nemmere gå til Apple TV’et, da det formentlig bliver sat til salg i henholdsvis Danmark, Sverige, Norge, Finland, Belgien, Luxemburg og Holland fra på tirsdag, hvilket virkelig er til stor glæde for de mange danske Apple-fanatikere.

Apple bekendtgjorde muligheden for køb og leje af film i det danske iTunes i sidste uge, og der lå der nogle skjulte bagtanker bag offentliggørelsen, hvilket vi også kan se nu. Apple TV har været utrolig eftertragtet blandt danskerne, som også glædeligt har skaffet sig det vidunderlige produkt fra Apple på andenvis, men nu skulle der vidst ikke være nogen vanskeligheder med at få fingrene i det snarrest.

Apple TV er en lille boks, der måler 98 x 98 x 23 millimeter. Inden i er den udstyret med Apple A4-processor, og den har Wi-Fi og HDMI-udgang til dit stuealter. Du kan købe og leje film direkte fra iTunes Store eller streame lyd og video fra iTunes-biblioteket på din computer eller fra dine håndholdte Apple-gadgets som iPhone, iPad og iPod Touch. – TV 2 Beep.