Cover indlæg

Lav dit eget iPhone-cover

Lav-selv-cover

Der findes mange forskellige covers på markedet og i mange forskellige farver og mønstre, men alligevel kan det være svært at finde et helt personligt og et helt unikt, som ikke ligner vennernes, men det kan du nu heldigvis få mulighed for – du kan nemlig designe dine helt egne og unikke covers!

Hos webshoppen iMania.dk, som har mange års erfaring med iPhone og iPad covers, har de nu valgt at åbne op for muligheden for at få designet sit helt eget og personlige iPhone cover til henholdsvis iPhone 4, 4S og den nye iPhone 5. Som udgangspunkt har du lov til at uploade alle slags billeder, hvad enten det er dit firmas logo, et billede af din kæreste eller et billede af dit store idol, såfremt du selv har rettighederne til at bruge billedet du uploader kommercielt. iMania skriver dog også, at de i enhver situation har lov til at afvise motivet og at de heller ikke er forpligtede til at printe dit billede.
Men hvis det kommer til at ske for dig, så vil du selvfølgelig heller ikke blive trukket for det.

Selve coverdesigneren er ganske nem at bruge, den godkender billeder i filtyperne jpg, jpeg, gif
og png, så chancen for at netop dit billede kan bruges er meget stor. Når du har valgt billedet fra din computer og går videre kommer du til en enkel side hvor du kan flytte rundt på billedet, så det kommer til at sidde perfekt på dit cover, du har blandt andet mulighed for at rotere billedet og flytte rundt på det. Når du så tror at du er ved at have fundet den rette plads kan du trykke på den store knap med teksten “Vis mit cover!”, hvor den så sætter billedet ind på en tegning af et cover, så du kan se hvordan det kommer til at se ud med kamera og sådan. På den måde får du et “virkeligt” indblik i coveret.

Du kan selv designe dit cover på iManias webshop ved at følge dette link eller er du mere til iPhone 4 covers kan du også købe det! Der er i hvert fald masser af muligheder for at finde et lækkert cover!

Vinderen af et Filt iPad cover

Den seneste uges tid har der kørt et lille giveaway på bloggen, da det efterhånden var ret lang tid siden at der sidst var en form for giveaway eller i det hele taget en konkurrence her på bloggen. Der har været stor interesse for konkurrencen og det er jeg naturligvis altid glad for, fordi det giver mig i dén grad lyst til at fortsætte med at holde sådanne giveaways i fremtiden. Jeg kunne sagtens have fundet en tilfældig vinder, men for at gøre det på en ganske retfærdig måde, så er følgende metode blevet brugt til at finde vinderen: Jeg tog den simple metode og talte kommentarerne fra en ende af (den person der havde kommenteret først var naturligvis nummer ét og så videre) og dernæst indsatte det samlede antal på random.org og så klarede den ellers resten for mig. Jeg fandt frem til en vinder af det super fede og anderledes iPad cover ud af filt og vinderen er…

Emilie Wistisen

Tillykke til den heldige vinder. Vinderen er blevet kontaktet direkte på mail!

Giveaway: Vind et Filt iPad cover

Filt cover

Det er efterhånden længe siden at jeg har holdt giveaway eller en konkurrence her på bloggen, men det skal vi naturligvis have gjort noget ved nu. Denne gang skal giveaway’et handle om et rigtig fedt, men sjovt og anderledes iPad cover eller nærmere et etui fra coverme.dk nemlig et Filt iPad cover!

iPad coveret/etuiet er lavet af 100% overskudsmateriale fra tekstilproduktion. Resterne fra tøjproduktionen er lavet om til små strimler, som er presset sammen til et filt-lignende materiale, som der er syet om til henholdsvis iPad og MacBook covers. Coveret er meget specielt, men samtidig også rigtig råt på en fed måde, hvilket også gør det sjovere at rende rundt med, fordi alle ikke har det.

Der skal egentlig ikke gøres det helt store for at deltage i dette giveaway, andet end der skal skrives en kommentar til indlægget og sidst men ikke mindst skal min Facebook-side have et lille “synes godt om” også. Du skal ikke skrive noget særligt i kommentarfeltet, men du kan jo skrive “Jeg deltager”, så jeg ved at det ikke blot er en kommentar. Hvis jeg opdager at den samme person kommenterer flere gange, vil de resterende kommentarer ikke tælle – så du kan ikke snyde sådan.

Vinderen bliver udtrukket den 15. februar 2013!

– Dette er et sponsoreret indlæg!

Gennemsigtigt cover til iPhone 5

iPhone cover

Det er efterhånden nogle måneder siden, at iPhone 5 indtog scenen i lille Danmark og udvalget at covers var ikke særlig stort på givende tidspunkt, men dette er overhovedet ikke tilfældet mere. Flere og flere danske hjemmeside tilbyder et stort udvalg af covers af forskellige materialer. En de mange forhandlere er Caseup, som har et bredt udvalg af beskyttelse til flere forskellige Apple devices.

Coveret som jeg har fået fingrene i er et gråt og gennemsigtigt cover, som er lavet af TPU, som er et fleksibelt gummimateriale. Disse TPU covers er egentlig de eneste covers, som jeg har været helt igennem tilfreds med, da de giver den helt optimale beskyttelse af iPhone. Coveret er gennemsigtigt og på den måde kan man uden problemer se det velkendte Apple-logo gennem coveret og det er der tilsyneladende rigtig mange, som er rigtig glade for, fordi man på den måde kan ane at man render rundt med en iPhone. Coveret har et rigtig fedt look og selvom det er en anelse mørkt, så har det ingen betydning, da gennemsigtigheden trænger igennem og det gør det lige en tand lysere.

Foruden den enorme beskyttelse, så skal du naturligvis også kunne gøre brug af din iPhone ogdette kan du i høj grad også med dette cover. Der er udformet “buler” til både lydstyrke-knapperne og standby-knappen samt huller ind til henholdsvis kamera, jackstik, oplader-kabel og naturligvis også “lydløs-knappen” og det gør tingene rigtig nemme at gå til. Sådan skulle et cover også helst være.

Du kan se nærmere på deres store udvalg af henholdsvis iPhone og iPad covers på deres hjemmeside, hvor du både finder silikone, bumpers, lædercovers og meget andet. Det er i hvert fald ét kig værd, hvis man er ude efter kvalitet til billige penge!

Matteret TPU-cover til iPhone 5

iPhone cover

Der findes umiddelbart rigtig mange bud på former for beskyttelse til sin iPhone, men covers er nu det bedste jeg hidtil er stødt på. Der findes rigtig mange farver og materialer. Jeg har af samme årsag fået skaffet mig endnu et cover til min iPhone 5, som jeg vil komme nærmere ind på i indlægget.

Kort og godt er det et mørkegråt og mat TPU cover og TPU er en slags blød plastik som også kunne minde lidt om hårdt gummi eller silikone, da det er et TPU cover beskytter det også ens iPhone en smule mere mod stød, skrammer og ikke mindst ridser på bagsiden, da det ikke bare er den helt bløde silikone eller gummi. Dette TPU cover føles også rigtig godt at holde på, da det er forholdsvis tyndt og man bemærker ikke rigtigt, at det sidder på, selvom at det nu en gang er et cover.

Coveret har en rigtig flot mørkegrå og matteret farve, men det er også en lille smule gennemsigtigt, så man lige kan ane telefonens bagside og det synes jeg er meget godt, da den nye iPhone 5 (efter min mening) har en meget flot bagside. Derudover er der udformet “buler” til både lydstyrke-knapperne og standby-knappen samt huller ind til henholdsvis kamera, jackstik, oplader-kabel og naturligvis også “lydløs-knappen” og det gør tingene rigtig nemme at gå til. Sådan skulle et cover også helst være.

Er du interesseret i smart beskyttelse til din smartphone, så kan du altid tjekke Coverbutikken ud.
De har både covers til iPhone, iPod Touch, iPad og endda også til nogle Samsung-modeller.

Anmeldelse af skin til iPhone 5

Jeg har tidligere været indehaver af et Tezzo-skin til min iPhone 4S, men da jeg valgte at investere i Apples nye skud på stammen – nemlig iPhone 5, så måtte jeg naturligvis også have fingrene i et skin til min nye iPhone, da det gamle 4S’er skin tydeligvis ikke passede til min nye iPhone 5. Jeg gik tilfældigvis forbi Tezzos geniale webshop og jeg blev glædeligt overrasket over udbudet.

På deres webshop har de et hav af muligheder for at få fat i et skin og i forhold til iPhone 5-kategorien, så er der uden tvivl rigtig mange skins at vælge i mellem. Jeg valgte Mørk Børstet Stål og det gjorde jeg ud fra, at jeg synes det ville passe bedst til min sorte iPhone. Som altid følger der både skin med til for- og bagsiden samt til siderne, hvor det ligesom sidste gang var ganske nemt at sætte på – uden større forvirring. Der er selvfølgelig også taget forbehold for huller til kamera og Apple-logoet.

Et nyt tiltag fra Tezzos side forholder sig således, at de har udvidet “beskyttelsen” og man har mulighed for at vælge at bestille beskyttelsesfilm med dit skin, så din skærm ikke får nogle ridser – det fylder blot skærmudridset i skin’et og man får derfor ikke et helt stykke “beskyttelse” med.

Jeg har overhovedet ikke noget dårligt at sige om Tezzo, da servicen og ikke mindst udvalget er rigtig godt. Endnu en gang er jeg fuldt ud tilfreds med et produkt fra dem. I kan tjekke webshoppen Tezzo ud og se deres store udvalg, hvor de har skins til henholdsvis MacBook, iPad og iPhone i de de seneste tre generationer – og naturligvis i rigtig mange forskellige farver og mønstre.

TPU cover til iPhone 5

iPhone 5-cover

Jeg har tidligere beskrevet at iMania ligger inde med et hav af forskellige covers og jeg har anskaffet mig et af de meget velkendte TPU covers til min nye iPhone 5, som jeg vil skrive en anmeldelse af.

Tager man et nærmere kig på betegnelsen TPU, så står det for Thermoplastic Polyurethane, som tilsyneladende er et specielt stykke plastik. Har man ikke haft et TPU cover i hånden før, så mærkes det egentlig som en form for gummi eller silikone, men som samtidig også er væsentlig hårdere end almindelig silikone – på den måde bliver din iPhone og i dette tilfælde iPhone 5 beskyttet til det yderste. I de fleste covers er der udskæringer, som gør det muligt at benytte sin iPhone fuldt ud. I dette tilfælde er der en udskæring i bunden til oplader-kabel samt jackstik, en udskæring til lydløs-knappen, hvortil standby og lydstyrke-knapperne er overdækket og udformet i selve coveret. Endvidere er der naturligvis også en udskæring bagpå coveret, som er kegleformet og det er selvfølgelig en udskæring til kameraet og blitzen. Man kommer nemt til tingene og det er netop sådan det skal være på et cover. Coveret er ikke et ganske almindeligt sort TPU cover, men et TPU cover i form af et flot læderlook, som egentlig også mærkes læderagtigt – hvilket også gør det utroligt rart at have liggende i hånden.

Alt i alt er jeg meget imponeret over coveret og dets kvalitet. Det er ikke første gang at jeg er i besiddelse af et TPU cover, men det er absolut heller ikke sidste gang. Kunne du også tænke dig et flot TPU cover, så kan du selv kigge nærmere på sagerne hos iMania.