bananer indlæg

Bananbrød

DSC_4035DSC_4031DSC_4037DSC_4021

 

Når jeg er sammen med min bedste veninde, så afprøver vi altid forskellige opskrifter. Hun er veganer og jeg synes det er enormt spændende, at prøve nye ting – også selvom jeg ikke er så stor tilhænger af den veganske stil, da jeg er meget glad for kød. For nylig lavede vi dette lækre bananbrød, som jeg lige ville dele med jer.

Ingredienser:
2 modne bananer
50 gram rapsolie
250 ml havre- eller soyafløde (alternativt soyamælk)
50 gram rørsukker
2 tsk. vaniljesukker
2 tsk. bagepulver
250 gram hvedemel

Fremgangsmåde:
Først og fremmest skal du mixe bananer, olie og plantefløde, som blendes i en skål med en stavblender. Herefter skal rørsukker, vaniljesukker og bagepulver tilsættes, og hvedemel røres i lidt efter lidt.

Dejen skal til sidst hældes i en brødform med enten bagepapir eller smurt i olie, så brødet er nemt at tage op bagefter. Brødet bages efterfølgende i 20-25 minutter midt i ovnen ved 175 grader. Du kan holde øje med brødet ved, at stikke en gaffel i brødet – hvis dejen ikke hænger ved gaflen, så er brødet klar.

Bananbrødet serveres enten “rent” eller med cremet smørepålæg/eller mørk pålægchokolade. Det smager i hvert fald super godt – og også til enhver anledning!

Peanutbutter chiagrød

IMG_42833 IMG_42866 IMG_42899 IMG_42900Min sidste opskrift på chiagrød med chokolade og banan var en succes, så jeg tillader mig, at dele endnu en med jer. Som sagt, så er vi meget glade for chiagrød herhjemme og derfor er jeg også begyndt, at eksperimentere meget mere med forskellige kombinationer – og jeg har allerede en masse nye chiagrød opskrifter i ærmet. Dog vil jeg denne gang gerne dele opskriften på peanutbutter chiagrød!

Ingredienser (2 personer)
3 bananer
3-4 dl. soyamælk
3-4 tsk. peanutbutter
En smule vaniljepulver
4 spsk. chiafrø
1 dl. havregryn
2 stykker mørk chokolade
Lidt ristet kokos

Tilberedning aftenen før
Blend soyamælken sammen med to bananer, lidt vaniljepulver og peanutbutter i en blender, så det får en cremet konsistens. Hæld det efterfølgende over i en skål og bland det sammen med havregryn og chiafrø. Herefter skal det stå i køleskabet natten over.

Tilberedning næste morgen
Næste morgen står du op til en færdiglavet grød, da dine chiafrø er svulmet op og hele massen er blevet til en lækker og cremet chiagrød.

Til sidst kan du pynte din chiagrød med det, som du allerhelst vil have på. Jeg har valgt at pynte denne chiagrød med bananskiver, hakket mørk chokolade og toppet med lidt ristet kokos – og som jeg har nævnt før, så er det kun fantasien der sætter grænser for, hvad man kan toppe grøden med. Rigtig god fornøjelse!