Anmeldelse indlæg

En Flænge I Himlen

IMG_99731 IMG_99661

Jeg fik sommerferie for lidt over en uge siden og jeg har nydt det i fulde drag indtil videre. Op til sommerferien havde jeg enormt meget at se til i forhold til koncerter og en jura-eksamen, så jeg havde ikke lige haft tiden til at se En Flænge I Himlen i biografen, men den har jeg endelig fået set sammen med min kæreste og det er uden tvivl én af de smukkeste og mest rørende film, som jeg nogensinde har set. Denne sommer skal jeg både til Berlin og London, så hvad var mere oplagt end at medbringe noget godt læsestof til ferien? Jeg besluttede mig derfor, at købe John Green’s bestseller “En Flænge I Himlen” på bogform. Jeg glæder mig utrolig meget til at komme i gang med at læse den, da filmen på ingen måde skuffede. Derimod var jeg utrolig imponeret. Jeg er meget glad for at læse bøger generelt, så jeg er ikke et sekund i tvivl om, at bogen også vil fange min opmærksomhed – i lige så stor grad som filmen. Jeg vil senere komme med en mere dybdegående anmeldelse af En Flænge I Himlen-bogen her på bloggen!

Gonzo’s Quest: et must for de slotsglade spillere

Hos Online-Casino.dk kan du læse anmeldelser af danske såvel som internationale casino sites samt forskellige spil, både nye og gamle. I dette indlæg vil jeg se nærmere på “Gonzo’s Quest – The Search for El Dorado”, som er et ideelt spil for dem som går meget op i grafik, attraktive bonusser og eventyrlig sjov. Gonzo’s Quest er et 3D slotsspil udviklet af Net Entertainment, og går kort sagt ud på at finde den store El Dorado skat. Spillet begynder med at Gonzo (opkaldt efter den spanske erobrer Gonzalo Pizarro fra 1500-tallet) stjæler skattekortet til den berygtede by af guld, El Dorado, og derefter er det spillerens opgave at lede den spanske erobrer til El Dorados guldgader.

Det er en højst morsom jagt på El Dorados skat – og den store jackpot – som spilleren bevæger sig
ud på, ikke mindst på grund af de sjove effekter i form af Gonzos heppende lyde, diverse grimasser og morsomme bevægelser. Derudover er det imponerende grafik, som er blevet brugt, hvor man kan opleve den sydamerikanske jungle, vilddyr, historiske monumenter og stenvægge fra mayaernes tid.

Som noget nyt er der kommet en såkaldt Avalanche (på dansk lavine) feature i Gonzo’s Quest, som erstatter de traditionelle spindehjul. Den nye feature fungerer på den måde, at sten falder ned fra toppen af skærmen efter at én ud af 21 vinderkombinationer fremtræder. Jo flere laviner man får jo bedre, da ens originale gevinst bliver fordoblet, tredoblet osv. alt afhængig af antallet af laviner i et spil.

Gonzo’s Quest giver derfor et helt andet gameplay end hvad man er vant til, og det er en af grundene til jeg vil anbefale dette spil, for ikke at snakke om grafikken og de fede effekter. På nogle danske casino sites kan du endda få ekstra spins, hvis du opretter dig som bruger på deres side. Hvad
venter du på? Tag på jagt efter den store jackpot i El Dorados gyldne gader i dag!

Filmanmeldelse af Django Unchained

Django Unchained

I den seneste tid har der været utrolig meget snak omkring den nye western film Django Unchained, som blandt andet også er nomineret til hele fem Oscars og derfor har jeg bevæget mig i biografen for at tage et nærmere indblik i filmens historie. Instruktør og manuskriptforfatter, Quentin Tarantino, har endnu en gang leveret en djævelsk underholdende fortælling om hvordan ”the underdogs of history” får deres hævn. Tilbage i 2010 fik jøderne lov til at skyde huller i Hitler og skalpere nazister i massevis i Inglourious Basterds, og nu er det tilsyneladende slaverne der får deres hævn i Django Unchained.

I Tarantinos western Django Unchained starter slaven Djangos (Jamie Foxx) historie, da han bliver befriet og købt af en bounty hunter ved navn Dr. King Schultz (Christopher Waltz) med det formål, at skulle hjælpe med at finde tre brødre. Dr. Schultz har dog ikke skumle bagtanker i hovedet, da han er imod slavehandel, så han lover Django hans frihed i bytte for hans hjælp. Django viser sig imidlertid at være et naturtalent med skydevåben, og Schultz tager ham under sin vinge og oplærer ham. Django og hans kone, Broomhilde, er begge to slaver og under et flugtforsøg bliver parret skilt fra hinanden. I samarbejde med Schultz bliver Broomhilde befriet, da han endnu engang køber en slave fri. Broomhilde ejes af plantageejeren Monsieur Candie (Leonardo DiCaprio) og de to bounty hunters planlægger imellemtiden et snedigt plot for at narre Candie til at sælge Broomhilde og får hende tilbage til Django. Endvidere går tingene ikke efter hensigten og planen går i vasken, men som den fighter Django er, så formår han også at rette op på tingene og dette ligger naturligvis til hans fordel.

Der er fantastisk line-up af skuespillere i filmen: Jamie Foxx spiller den overdramatiske cowboy-type, den typiske, kølige helt, med det sikre skud og hæse, skarpe replikker i bedste western stil. Ved hans side har vi Waltz, der endnu engang leverer særdeles Oscar-fortjent skuespil, og modsat har vi Leonardo DiCaprio som flamboyant, voldselskende plantageejer. Mikset sammen har vi en excellent cocktail, af dragende karakterer, som underholder, forfærder og begejstrer. Tarantino imponrer i den grad med sine evner til at bikse en genistreg af en film sammen. Det er på alle måder nogle formidable karakterer og publikum holder fokus og er stadig lige så grebet af stemningen trods lange samtaler. Voldscenerne er rystende, men der er ingen tvivl om at de er med til at give filmen den rigtige gnist. Ligene hober sig op og det er en væsentlig faktor i Django Unchained, så er du ikke til blod og voldelige western-scener, så er filmen tydeligvis ikke noget for dig. Balancen mellem absurd komedie og seriøs historisk refleksion, er også et af Django Unchaineds stærkeste pointer.

I al sandhed er Django Unchained en utrolig gribende film og trods sine næsten tre timer, så har Tarantino og holdet bag formået at skabe et brag af en fantastisk western-film. Uimodståelig skarpt cast, solidt tempo og intelligent manuskript er de fede elemter man bliver præsenteret for i Django Unchained. Min vurdering af filmen er ganske positiv og derfor giver jeg også filmen 6 stjerner, da den har imponeret mig til fulde og intet mindre ville kunne gøre det. Django Unchained er et must-see!

Anmeldelse af Sports Champions 2

Sports Champions 2

Der findes egentlig efterhånden rigtig mange spil til diverse konsoller rundt omkring på det store marked, som gør det muligt at forbrænde kalorier på den ene eller den anden måde. Det helt nye Sports Champions 2 er såmænd det andet spil i rækken og byder på nye og seje udfordringer for dig derhjemme, som gerne vil forbrænde en masse kalorier på en sjov og ikke mindst anderledes måde.

Sports Champions 2 byder præcis som sin forgænger på seks forskellige sportsgrene, hvoraf der kun er en enkelt genganger fra det første spil. Det første spil i rækken blev vi præsenteret for i forbindelse med Move-lanceringen, hvor vi i startpakken for Move fik en demo af spillet og inden længe blev vi revet med videre i universet i form af en 2’er. Spillet i sig selv er ganske underholdende og utrolig let at gå til. Selve spillet indeholder seks sportsgrene: bueskydning (en del af første spil i rækken), boksning, bowling, skiløb, golf og tennis, som hver især byder på sjove udfordringer.

Hver sportsgren har sin egen turneringsdel i spillet, så man kan kæmpe sig videre op ad rangstien, desto mere man spiller spillet. Endvidere har spillet også en “Frit spil”-funktion og på den måde kan man naturligvis spille frit og øve sig i de discipliner, som man måske gerne vil være bedre til. Sidst men ikke mindst, så har man også muligheden for at benytte “Fest spil” og det er her dine venner skal udfordres. Fest-delen er uden tvivl en sikker vinder, hvis det blot er for underholdningens skyld, men er der en lille fighter gemt inde i dig og du arbejder på at forbrænde en masse kalorier, så er cup-delen et kæmpe hit og der ingen tvivl om, at dette kan man få mange timer til at gå med.

Foruden de mange sportsgrene og spiltyper, så har man også muligheden for at lave sin egen mester. Mesteren er din personlige sportsudøver hele vejen igennem spillet og jo bedre du klarer dig gennem spillets strabadser, jo bedre bliver din mester simpelthen udstyret efterhånden.

Det eneste spillet kræver er blot en PlayStation Move-controller samt et PlayStation Eye-kamera til din PlayStation 3. Derudover ville det uden tvivl være et plus, at have en del plads foran fjernsynet og i det hele taget foran Eye-kamera, så der er god bevægelses-plads, da disciplinerne kræver det.

Jeg har valgt at give spillet 5 ud af 6 stjerner, da det virkelig er utrolig underholdende. Spillet er efter min mening for folk i alle aldre, du kan spille det sammen med dine venner og familie og samtidig forbrænder man også kalorier, så der er mange fordele ved dette spil. Grunden til at det ikke får topkarakter er simpelthen, fordi der altid er plads til forbedringer og i dette tilfælde mener jeg, at tennis-delen i spillet er en generisk og påtaget spiloplevelse i Sports Champions 2. At skulle slå en for og baghånd er ganske lige til, men der hvor det går galt er, når ens spiller skal bevæge sig rundt på banen, her er styringen klodset og langt fra noget der bidrager til en positiv spiloplevelse. Men alt i alt er jeg virkelig imponeret over Sports Champions 2 som en helhed og jeg vil anbefale det til andre!

Anmeldelse af HTC X8

HTC X8

Nu om dage bliver smartphones kastet rundt fra alle sider og man ved efterhånden ikke, hvilke modeller og styresystemer man skal gå efter. HTC’s nye skud på stammen er Windows Phone 8X by HTC, men er den overhovedet pengene værd? I samarbejde med Call Me har jeg været mobiltester af ovenstående model og efterfølgende vurderet det samlede indhold i form af anmeldelsen nedenfor.

Design
Telefonen ligger rigtig godt i hånden, er utrolig let og virker slet ikke som et billigt produkt. Dermed er den ergonomisk korrekt, da den ligger perfekt i hånden, hvor du overhovedet ikke mærker nogen former for ”skader” i hånden, hvis du sidder med den i længere tid af gangen. Det fungerer rigtig godt med gummi/silikone-designet bagpå og på siderne, det gør (sammen med de runde kanter) at man har meget bedre fat på telefonen og at den ikke glider ud af hånden – heller ikke hvis man holder den med handsker. Skærmens størrelse er perfekt, sådan burde alle smartphones være, da man kan se en masse indhold på skærmen uden at den ligner en stor tablet.

Navigation/Styresystem
Styresystemet er rigtig godt, jeg kan især godt lide disse ”Tiles” og selve metro-designet. Du kan personliggøre din Windows Phone 8X efter dine behov, hvor du kan fokusere på helt bestemte personer og interesser i form af ”Life Tiles”. Dog kan det virke lidt forvirrende første gang man prøver det, man det er noget man nemt kan vænne sig til, når man har prøvet telefonen lidt. Hvis man ikke er til Tiles eller metro-designet, så kan man altså ikke slippe udenom det og så er det måske ikke telefonen man skal købe. Opbygningen af forsiden er rigtig fed, det at man selv kan vælge størrelsen på fliserne og at man selv kan vælge farverne, det gør telefonen meget mere personlig og man kan selv vælge, hvilke elementer man vil sætte fokus på. Det er hurtigt at bruge menuen, det er rigtig nemt og med disse ”swipes” til siderne bliver det hele meget lettere. Styresystemet er ret brugervenligt og enkelt, men som sagt, så skal man lige vænne sig til det først.

Generel brug
SMS-designet er godt, man kan nemt holde styr på beskederne og det er sat op som en slags ”chat”, så man kan se de tidligere beskeder i samtalen. Det er også nemt at finde ud af at foretage opkald – både ind- og udgående. Man har de nyttige funktioner som f.eks. højttaler til/fra, tastaturet hvis man skal trykke på numre og man kan også invitere andre ind i opkaldet. Kontaktbogen kan være lidt forvirrende, da den tager alle ens Hotmail-kontakter og der da det ikke er alle som har indtastet sin telefonnummer, kan det også være en ulempe, da man har en masse overflødige kontakter. Kontaktoprettelsen er dog nem og enkel, man har mulighed for at tilføje en masse forskellige informationer til kontaktpersonen som f.eks. fødselsdag, hjemmeside og adresse. Batterilevetiden er god, det lever helt klart op til behovet da man ofte bruger telefonen meget på en dag, og man sjældent er i nærheden af en oplader hele tiden. I forhold til musik-funktionen, så har du naturligvis mulighed for at lægge musik over på telefonen, så du altid på farten kan høre det nyeste musik. Noget ganske smart er også den indbyggede ”Konverter”, hvor du kan omregne diverse ting. F.eks. kan du benytte valuta-, længde-, hastighed-, vægt-, lydstyrke-, strømomregneren og meget mere. Noget helt ekstraordinært er bestemt også, at Office-pakken er integreret, hvor du her har mulighed for at benytte de velkendte Microsoft Office produkter i form af Word, Excel og Power Point. Du kan oprette helt nye Office-dokumenter med Word og Excel, hvor du med Power Point blot kan se oprettede dokumenter, som er lavet i forbindelse med en computer.

GPS
Kort-funktionen virker ganske udmærket. Det finder de steder man søger efter – også selvom man bare skriver ”Statue of Liberty” og ”Hard Rock Cafe Hurghada”. Dog hvis man slår luftfoto til, så bliver det meget grimt og grumset, hvis man gør det uden for storbyerne, f.eks. ved Kolding og Holstebro. Navigationen er også udmærket og den kan det den skal, så der er ikke en finger at sætte på dér.

Kamera
Kameraet er rigtig godt, både udenfor og indenfor. Man kan vælge blitz til og fra og man kan også sætte den på auto så den selv bedømmer, om der er behov for at slå det til. Dog virker det lidt underligt, at når der kommer masser af lys ind fra vinduet og at loftlamperne er tændt, at den så vælger at blitze når man har sat den på auto. Det er dog smart at den har en indbygget QR-kode- og stregkodescanner og at man kan beskære billedet bagefter. Den er meget hurtig til at skyde billederne og hurtig komme videre til kameraet igen, hvis man skal tage en masse billeder hurtigt. Med kameraknappen på siden af telefonen kan man også altid hurtigt komme til kameraet – også selvom telefonen er låst. De videoer man optager er også i rigtig god kvalitet, dog er den meget langsom til at fokusere hvis man pludselig skal filme en skærm eller ud af vinduet, og man kan ikke trykke på skærmen for at få den til at fokusere hurtigere, da det slutter for videooptagelsen.

Lyd
Lydkvaliteten med høretelefoner og Beats Audio slået til er rigtig god. Man kan klart høre en forskel hvis man slår det til og fra under en sang. Lydkvaliteten fra højttalerne er også fin nok, helt god bliver den jo aldrig, men det er fint nok af en mobiltelefon at være.

Applikationer
Selvom det er et af de nyeste mobile styresystemer, så er der allerede et godt udvalg af forskellige apps. Butikken med apps er flot og overskuelig, det er også rigtig let at hente samt opdatere apps. Det tager ikke ret lang tid og de bliver tilføjet til listen med det samme og derefter kan man vælge om de skal på startskærmen og hvor store de skal være. Hvad jeg dog savner en hel del er, at man ikke har mulighed for at se nogle få screenshots/billeder af de apps man kigger på, så man har endnu mere mulighed for at se, om det lige netop er den app man leder efter.

Internet
Internettet fungerer godt på den og det udnytter den store skærm godt. Der er kun én bar nederst på siden hvor man kan indtaste URL’en på en hjemmeside. Dernede kan man også opdatere siden og der er nogle flere funktioner i menuen, så de ikke er andre steder på skærmen og fylder. Den er hurtig til at indlæse siderne og man kan vælge, at de skal vise mobiloptimerede versioner (hvis det er muligt) eller de ganske normale desktopversioner. Det er nemt og hurtigt at zoome og det fungerer også rigtig godt. Man kan klikke to gange på skærmen også får den selv indholdet af boksen, artiklen eller noget helt andet til at være zoomet ind, så det kun er det man ser. Man har også mulighed for at tilføje sider til favoritter, fastgøre til start og endda finde et bestemt ord eller sætning.

Andet
Det er generelt en rigtig fed telefon, men da Windows 8-systemet er nyt på markedet, så skal man naturligvis også vænne sig til de forskellige funktioner, som telefonen har at byde på, men det er kun et spørgsmål om tid og så sidder det hele blot i fingrene. Jeg har været utrolig skeptisk overfor HTC, men de har virkelig overrasket mig med denne Windows Phone.

Bedømmelse
Jeg giver denne HTC X8 4 ud af 5 stjerner og det gør jeg ud fra, at den ærligtalt har slået benene væk under mig. Jeg er normalt stor tilhænger af iPhone og jeg havde ikke troet, at en anden smartphone skulle imponere mig, men det har denne Windows Phone tilsyneladende gjort med stor effekt. Der er dog nogle småting, som jeg godt kunne savne. Blandt andet udvalget af apps (men det kommer jo selvfølgelig med tiden) og i forhold til indstillingerne på X8, så kan de godt være en anelse forvirrende at finde rundt i. Alt i alt var jeg ganske imponeret og derfor lander det på 4 stjerner.

Læs også anmeldelsen hos Call Me!

Farvestrålende kjole fra DressMe

Vi er så småt ved at gå den kolde vinter i møde, men det skal da ikke afholde kvindelige sjæle fra at tage en vidunderlig kjole på. DressMe har et kæmpe udvalg af kjoler til mange forskellige anledninger og naturligvis også priser på forskellige niveauer. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i én af deres mange kjoler, som er en grape-farvet, kort stropkjole. Kjolen er dog ikke en del af sortimentet endnu.

Kjolen i sig selv sidder tæt nede ved benene og lægger sig tæt op ad kroppen, så uden at det skal lyde forkert, så tilpasser kjolen sig bedst til “almindelige figurer” og ligeledes befinder der sig en ret deltajleret perleudskæring. Derudover er der en bikinilukning (hvor den blot bindes om halsen) og endvidere er der stropper ved armene, som binder kjolen sammen omme bagpå kjolen.

Perleudskæringen er en anelse tung at bære, men når man først har haft kjolen på i et stykke tid, så ligger man ikke mærke til det på samme måde. Kjolen har en rigtig pæn snært af sommer, da grape-farven symboliserer sommer og sol. Trods det kolde vejr, så kunne man uden tvivl bruge den en festlig aften hos vennerne. Sidst men ikke mindst, så er kjolen ganske afslappende at bære.

Som tidligere beskrevet er kjolen endnu ikke en del af sortimentet og det er den ikke ud fra, at kjolen er et helt nyt produkt. Du kan se nærmere på de mange kjoler, som udvalget byder på hos DressMe.

Anmeldelse af skin til iPhone 5

Jeg har tidligere været indehaver af et Tezzo-skin til min iPhone 4S, men da jeg valgte at investere i Apples nye skud på stammen – nemlig iPhone 5, så måtte jeg naturligvis også have fingrene i et skin til min nye iPhone, da det gamle 4S’er skin tydeligvis ikke passede til min nye iPhone 5. Jeg gik tilfældigvis forbi Tezzos geniale webshop og jeg blev glædeligt overrasket over udbudet.

På deres webshop har de et hav af muligheder for at få fat i et skin og i forhold til iPhone 5-kategorien, så er der uden tvivl rigtig mange skins at vælge i mellem. Jeg valgte Mørk Børstet Stål og det gjorde jeg ud fra, at jeg synes det ville passe bedst til min sorte iPhone. Som altid følger der både skin med til for- og bagsiden samt til siderne, hvor det ligesom sidste gang var ganske nemt at sætte på – uden større forvirring. Der er selvfølgelig også taget forbehold for huller til kamera og Apple-logoet.

Et nyt tiltag fra Tezzos side forholder sig således, at de har udvidet “beskyttelsen” og man har mulighed for at vælge at bestille beskyttelsesfilm med dit skin, så din skærm ikke får nogle ridser – det fylder blot skærmudridset i skin’et og man får derfor ikke et helt stykke “beskyttelse” med.

Jeg har overhovedet ikke noget dårligt at sige om Tezzo, da servicen og ikke mindst udvalget er rigtig godt. Endnu en gang er jeg fuldt ud tilfreds med et produkt fra dem. I kan tjekke webshoppen Tezzo ud og se deres store udvalg, hvor de har skins til henholdsvis MacBook, iPad og iPhone i de de seneste tre generationer – og naturligvis i rigtig mange forskellige farver og mønstre.