På besøg hos fætter Rasmus

Forleden dag aftalte min fætter og jeg, at vi skulle være sammen. I første omgang skulle vi bare have købt telt til Skanderborg Festival, men vi blev enige om, at jeg skulle blive hele weekenden over og sådan blev det nu også. Selvom jeg først kom rimelig sent hjem til ham fredag aften, så fik vi alligevel hygget os en del inden vi gik i seng.

Vi starede lørdagen med lidt morgenmad, hvorefter vi smuttede ud i det gode vejr. Efter en tur i Bilka i Odense, så blev vi enige om at tage på stranden med min min anden fætter, mine to kusiner og min onkel. Det var virkelig tiltrængt med en strandtur, da vejret virkelig var ulideligt. Senere på dagen var vi inviteret til fødselsdag ved Rasmus’ faster og der blev hygget med grillmad og pandekager på bålet – vi var cirka hjemme mellem 01.00 og 01.30.

Dagen i dag har vi egentlig ikke lavet særlig meget. Vi har brugt en del tid på at finde et nyt design til min blog, men dog uden held, da jeg er en anelse kritisk hvad det angår. Senere i dag skal jeg hjem, efter en utrolig god weekend i selskab med Rasmus og hans familie.



Biograftur – Twilight

For et stykke tid siden, fik jeg lokket min kæreste til at tage med mig ind og sen den nye Twilight film også bedre kendt som Eclipse. Den havde premiere i dag og vi havde naturligvis forudbestilt nogle billetter, så vi kom til at sidde rigtig godt på premieredagen. Filmen i sig selv var utrolig god, helt igennem fantastisk og jeg kan derfor varmt anbefale den til andre.

Derudover har jeg også fået købt en smule tøj de seneste dage, da jeg synes jeg manglede lidt sommertøj. Forleden dag købte jeg nogle haremsbukser og nogle hvide ballerinaer, mens jeg i dag købte en DND t-shirt, en top og nogle korte blomstrede haremsbukser. Samtidig har jeg også modtaget min bog om Twitter og den glæder jeg mig til at komme i gang med at læse. Resten af dagen vil stå på det rene afslapning – fortsat god onsdag til alle læserne. 😀



Sommerhygge i haven

Lige for tiden er vi ved at anlægge ny have og dermed bruger vi også enormt meget tid ude i haven, når vejret naturligvis er til det. Det er dog ikke altid, at mit engagement er særlig stort og slet ikke når varmen virkelig er på sit højeste. Da jeg i morges havde spist morgenmad og dernæst været i bad, så valgte jeg alligevel at gå et smut ud i haven, men det var simpelthen for at lege med mine små søstre. Jeg vil vove og påsta, at jeg faktisk tilbragte rigtige mange timer ude i haven i dag og det var faktisk også ganske hyggeligt – vejret var jo fantastisk. :b

Resten af aftenen vil jeg nørde en smule foran computeren og måske ordne en anelse på bloggen. Jeg havde dog også i tankerne, at jeg ville se Forrest Gump på Blu-Ray, for den film kan man simpelthen ikke få nok af. I løbet af næste uge regner jeg stærkt med, at jeg vil lave min første videoblog. Det er ikke med henblik på, at mine fremtidige blogindlæg vil være i form af videoblogs – jeg havde bare i sinde at afprøve det og se om det var noget for læserne.



Topfodbold på lokalt græs

Det var egentlig meningen, at jeg skulle have brugt resten af dagen på at slappe af og bare nyde den dejlige sommerferie. Ved en 15-tiden ringede min mormor og fortalte mig, at OB og F.C Nordsjælland spillede oppe på det lokale stadion i Ullerslev, hvilket er den by jeg bor i og hun ville høre om jeg ikke kom derop til hende og Jess. Selvom jeg er stor F.C København fan, så greb jeg alligevel nogle shorts på og spadserede op til hallen lidt længere oppe ad vejen.

Man kunne uden tvivl godt ane, at det bare var en såkaldt venskabskamp, da kampen rent ud sagt var jævn kedelig. OB scorede kun ét enkelt mål i starten af kampen og ellers var der jo kun nogle små chancer hist og pist, men ellers var det i hvert fald ikke spillet der fik folk til at juble. Vejret var simpelthen utrolig godt og med en gratis entré og billigt drikkelse, så trak det rigtig mange lokale mennesker til. Alt i alt en hyggelig eftermiddag og jeg er glad for, at min mormor fik lokket mig ud af fjerene i tide – en omgang SAS Liga fodbold er nu altid godt.



Store bagedag

Jeg troede fuld og fast på, at jeg i morges kunne sove længe, men der blev jeg slemt skuffet. Der skulle både bages boller, som skulle bruges til bedsteforældre-dag i Cirkelines børnehave og så havde jeg også sat mig selv for, at jeg gerne ville bage nogle chokoladekager til når bedsteforældrene så kom hjem til os efter besøget i børnehaven og det fik jeg også gjort.

Jeg håber chokoladekagerne blev gode nok, jeg skal i hvert fald ovenpå og pynte dem med lidt glasur om lidt. Lige nu sidder jeg egentlig bare og slapper af foran PlayStation 3’en, men jeg burde faktisk gå i gang med at læse David Beckham-bogen færdig, nu når min bog om Twitter forhåbentlig snart lander i min postkasse. Resten af dagen skal egentlig gå med det rene afslapning og det forventer jeg egentlig også, at resten af weekenden skal gå med. Rigtig god sommerferie til børn- og unge mennesker, som i dag har fået sommerferie!



Afslapning og VM

Dagen i dag har egentlig været ganske stille og rolig. Jeg startede dagen med lidt morgen-fjernsyn, hvor det første jeg hørte var Amalie Szigethy fra Paradise Hotel. Hun var såmænd på besøg i Go’ morgen Danmark og så skulle man såmænd også høre hende synge og jeg synes ganske enkelt, at det lød rædselsfuldt. Efterfølgende har jeg været i Nyborg med min familie, hvor der lige skulle handles en lille smule og resten af eftermiddagen stod på afslapning.

Her til aften har jeg bestilt bogen Twitter – massekommunikation på 140 tegn, hvorefter jeg langt om længe har fået lagt noget brugbart stof ind på menusiden PlayStation. På nuværende tidspunkt sidder jeg og ser Danmark taber til Japan, hvilket betyder Dansk exit allerede efter gruppespillet og det er første gang nogensinde – utrolig skuffende at være dansker lige nu.



Sankt Hans

De fleste mennesker kender efterhånden allerede til den ældgamle tradition, Sankt Hans. På selve dagen bliver der holdt taler, brændt heske af på et kæmpe bål på stranden, haven eller hvor man nu en gang har valgt at placere sig og det i sig selv er jo ganske hyggeligt, fordi man samtidig er samlet med både familie, venner, kærester og hvad der ellers hører til på dagen.

Pånuværende tidspunkt er jeg ikke helt klar over, hvor min familie og jeg skal holde vores Sankt Hans aften, da min lillesøster er syg. Dog regner vi med, at vi skal en tur til Kerteminde Strand eller på stranden i Nyborg, men jeg hælder mest til Kerteminde Strand – så kan man også lige få en gammeldaws isvaffel med på vejen fra Troldegade og det er jo altid et hit. 😀

Her om lidt tror jeg egentlig, at jeg vil bevæge mig op i bad og derefter spille lidt PlayStation 3, for det er faktisk ved at være nogle dage siden sidst. Selvom man har sommerferie, så er der tilsyneladende ret meget at se til alligevel. Rigtig god Sankt Hans til alle læserne på bloggen!