Oplevelsesferie i Sverige

StarbucksHard Rock CaféGöteborgPippi LangstrømpeKatthultEmil fra Lønneberg

Forleden dag kom jeg hjem fra oplevelsesferie i Sverige, hvor jeg havde været afsted sammen med min papfar og søstre. Lørdag morgen kørte vi til Göteborg, hvor vi lagde ud med at opleve “storbyen” inden vi næste dag drog videre mod mere landlige omgivelser. I Göteborg boede vi på Scandic Crown og det var et rigtigt lækkert sted. Personligt synes jeg at Göteborg var en rigtig flot og hyggelig by og jeg fik både besøgt Hard Rock Café (hvor jeg selvfølgelig også fik købt en t-shirt, som jeg samler på) og Starbucks som jeg gerne ville. Vi boede ganske få minutter fra Starbucks ved Centralstationen, så der er ingen tvivl om at den blev besøgt jævnligt i de to dage vi var i Göteborg. Derudover fik jeg også shoppet en smule i det nærliggende center (og nej Kasper, du må ikke få det at vide endnu).

Næste dag satte vi kursen mod Oskarshamn (Oskarshavn), hvor vi skulle have de sidste tre overnatninger. De efterfølgende dage var vi i Astrid Lindgrens verden, hvor mine søstre fik muligheden for at opleve Pippi Langstrømpe og Emil fra Lønneberg på en anderledes måde. De synes det var utrolig spændende og det synes vi andre naturligvis også, selvom det nok er for de lidt mindre børn. Derudover besøgte vi også “Filmens Katthult”, som er det område, hvor Emil fra Lønneberg blev optaget i sin tid og det var faktisk rigtig sjovt at se. Vi var egentlig ganske heldige med vejret, da der var fuld sol og masser af varme alle dagene – både i Göteborg, Oskarshamn og Vimmerby, hvor Astrid Lindgrens verden lå. Det blev kun til meget få byger på hele vores ophold i Sverige, men det var mest under kørerturen. Alt i alt havde vi en fantastisk ferie i Sverige med en masse lækker svensk mad, hyggelige stunder og et hav af oplevelser og ikke mindst en masse billeder med i bagagen.

Én kommentar

Kasper Snæver Andersen

omkring 6 år ago

Det er da nogle gode billeder du har taget og det lyder også som en rigtig god ferie. Jeg savnede dig i hvert fald rigtig meget, og jeg glæder mig til at høre eller se, hvad du har købt i centeret i Göteborg. <3

Svar

Læg en kommentar

Din kommentar skal muligvis godkendes inden publisering.
Din e-mail vil ikke blive offentliggjort og de nødvendige felter er markeret.