Nyt socialt netværk for madglade

FriendFoodEt helt nyt og måske anderledes socialt netværk er netop blevet lanceret af tre unge og friske danske iværksættere. Det nye sociale netværk går nemlig ud på, at du kan invitere dine venner og bekendte på middag, eller du kan vælge at deltage i andre menneskers middagsselskaber.

Konceptet har de valgt at kalde for FriendFood og bare i selve navnet kan man næsten høre, hvad det går ud på. For at komme i gang med netværket kræves der sådan set kun, at du har en Facebook konto som du bare logger ind med. På samme måde har du så også mulighed for at se, hvem du i virkeligheden kender, inden du tilmelder dig et middagsselskab samt du kan se hvem andre er, hvis du har oprettet et måltid og gjort det tilgængeligt for alle.

Det er utrolig nemt at oprette et måltid på FriendFood – du skal blot indtaste nogle forskellige informationer som f.eks. hvad menuen byder på, hvor mange du har plads til og hvilken dato det skal være. Derudover har du også mulighed for at vælge en pris, hvis du ikke har råd til at servere en stor rød bøf for 8 personer. Her kan du sætte en pris mellem 10 og 100 kr. som skal betales online via kreditkort. Du har selvfølgelig også muligheden for at sige, at måltidet skal være gratis for gæsterne. Til sidst har du også mulighed for at vælge, hvem der skal have mulighed for at deltage i selskabet. Hvis du ikke har lyst til at der skal komme fremmede fra højre og venstre, så kan du begrænse tilmeldingen til dine venner eller dine venners venner, du kan dog også vælge at det kun skal
være inviterede gæster eller at der er åbent for alle.

Lige så nemt som det er at oprette et måltid, lige så let er det at tilmelde dig et. Du finder noget mad du kan lide og betaler den pris det eventuelt vil koste, også skal du bare vente på at det bliver den valgte dato, hvor du møder op og får en hyggelig aften med en god gang mad!

Én kommentar

Kasper Snæver Andersen

omkring 9 år ago

Det lyder som et lovende projekt! Glæder mig til at se mere til det i fremtiden. :D

Svar

Læg en kommentar

Din kommentar skal muligvis godkendes inden publisering.
Din e-mail vil ikke blive offentliggjort og de nødvendige felter er markeret.