Metallica-brag i Horsens

Tilbage i december blev det offentliggjort, at selveste Metallica, rockguderne, skulle komme til Horsens og spille i det gamle statsfængsel. Jeg troppede op i Fona en kold december-morgen for at få fingrene i to billetter til min stedfar og jeg. Det lykkedes, trods interessen var stor og 40.000 billetter var udsolgt på under en time. I godt og vel ét halvt år har billetterne ligget klar og i går kunne vi endelig gøre brug af dem, hvilket vi så sandelig også havde ventet længe på – ventetiden var rigtig, rigtig lang.

Jeg har aldrig før oplevet Metallica live, og derfor har jeg været utrolig spændt på oplevelsen. Vi kørte afsted til Horsens ved en middagstid, hvor vi efterfølgende fandt en parkeringsplads, oplevede stemningen i byen og fandt noget god mad, for til sidst at troppe tilbage mod Fængslet. Kasper skulle afsted med hans familie, men vi aftalte at mødes ved indgangen og var derefter sammen under hele koncerten. Jeg var ikke synderlig begejstret over dem som skulle varme op, så i det tidsrum rendte vi lidt rundt på pladsen, fandt os et godt sted at stå og hyggede os. Stemningen var helt i top og der er ingen tvivl om, at Metallica virkelig formåede at få publikum med sig med deres velkendte “The Black Album”-sange, da de ovenikøbet også betragtede de fremmødte som en stor Metallica-familie.

Filmen ovenfor optog jeg til koncerten. Alt i alt synes jeg at koncerten var helt igennem fantastisk og det var en ubeskrivelig oplevelse. Jeg håber ikke, at det var sidste gang jeg skulle opleve Metallica!


2 kommentarer

Kasper Snæver Andersen

6 år siden

Det var virkelig en rigtig fed koncert! Jeg er rigtig glad for, at vi fik oplevet det sammen! Rigtig god video også! :D

Svar

Yassin

6 år siden

Jeg har personligt aldrig været fan af den slags musik, og har hellere aldrig hørt Metallica som sådan. Dog vil jeg sige, at jeg godt kan forstå det må have været en fantastisk oplevelse. Gad jeg selv kunne bruge noget lign. bare med andre kunstnere... Fed video forresten!

Svar

Læg en kommentar

Din kommentar skal muligvis godkendes inden publisering.
Din e-mail vil ikke blive offentliggjort og de nødvendige felter er markeret.