Media indlæg


Er Netflix pengene værd?

NetflixNetflix har i flere år blot været et misundelsesværdigt fænomen i lille Danmark. Vi har måtte vente i en uendelighed, alt imens USA har haft glæde af det i en længere periode, men for et par uger siden blev det endelig en realitet for de film-interesserede danskere. Allerede nu bliver der sået meget tvivl om, hvorvidt tjenesten holder sig oppe på dupperne og forholder sig stort i mere end et par måneder.

Den danske udgave af Netflix har ikke det store udvalg i forhold til den amerikanske version, da de har langt flere serier end vi har mulighed for at se i Danmark. Flere danskere havde egentlig også satset på, at flere nye film ville være til at finde i streamingtjenesten, men dette var tydeligvis ikke tilfældet, da de første gang åbnede op for et gratis medlemskab på enten en eller tre måneder – afhængig af om man har benyttet sig af tilmeldingen gennem Spotify, som gav en ekstra bonus på to måneder mere.

Trods det manglende udbud af serier og film, så er jeg ganske imponeret over tjenesten. Indtil videre har jeg dog heller ikke ofret én eneste krone på det endnu og det er derfor for mig en anelse svært at bedømme om det egentlig er pengene værd i sidste ende. På baggrund af min positivitet overfor Netflix, så kunne jeg sagtens finde på at gøre brug af tjenesten til blot 79,- kroner om månenden.

– Mener du Netflix er for dyrt og er udvalget for lille eller tilpas?



Windows 8 er ude nu

windows8-startMicrosofts nyeste skud på stammen i Windows serien hedder Windows 8. Windows 8 er ikke blot en ny version af Windows, det er en helt ny æra for Windows. Den velkendte startknap er blevet fjernet og selve startmenuen er blevet erstattet af en startskærm. Endnu flere aspekter af Windows 8 er også blevet ændret, som for eksempel den nye logon skærm. En ting man virkelig ligger mærke til i Windows 8 er hvor utrolig hurtig den kan starte, både med almindelige harddiske og solid state drev.

Windows 8 kommer også med Microsofts egen app butik, Windows Store. Så nu har Microsoft også en app butik, ligesom Apples Mac App Store. Selv om at udvalget af titler i Windows Store ikke er nær så bredt som i Apples Mac App Store, så har Windows butikken alligevel en del indhold i Danmark. Det er blandt andet muligt at finde apps fra Google, Post Danmark, Teamviewer og Netflix.

Rundt omkring i Windows 8 er nøglefunktionerne skjult, for eksempel på skrivebordet kan man tilgå startmenuen ved at klikke nede i venstre hjørne af skærmen. En søgning i startmenuen startes ved at man bare begynder at skrive hvad man søger efter. Dog er det mest forvirrende eksempel nok logon skærmen, for at skrive sit kodeord skal man enten køre startbilledet opad, eller trykke på en tast. Hvilket er en stor ændring i forhold til de tidligere versioner af Windows.

Sammen med Windows 8 har Microsoft også lanceret Windows RT, en version af Windows der kører på ARM-processorer. Denne version af Windows er beregnet til tablets, så derfor er kører Microsofts Surface tablet med Windows RT. Windows RT ligner til forveksling Windows 8, og har stort set de samme funktioner som Windows 8. Dog kan Windows RT ikke bruge de normale Windows programmer, det er kun muligt at køre programmer man har hentet fra Windows butikken, Internet Explorer 10, Office 2013 samt de standard programmer der kommer med Windows.

Lige nu har Microsoft et opgraderingstilbud, hvor de tilbyder muligheden for at opgraderer til Windows 8 Pro 229 kr. Dette er kun for folk med en Windows XP, Vista eller 7 licens. Tilbuddet gælder helt til den 31. januar 2013, så der er lang tid til at beslutte sig for om man skal have Windows 8. Windows 8 har så lave minimum systemkrav, så at de fleste computere kan køre det. Det kræver mindst en 1 GHz processor, 2 GB ram, 20 GB ledig harddiskplads og en skærmopløsning på mindst 1366 x 768.

Dette indlæg er skrevet af Jonas Boserup, som normalt blogger på iBoserup.dk.
Se blandt andet hans anmeldelse af Cisco Linksys EA4500.



Apple hæver priserne i App Store

Hidtil har Apple-brugerne været vant til applikationer, hvis startpris lød på intet mindre end 6 kroner. Forleden dag blev priserne dog sat op og der er tale om forholdsvis markante prisstigninger, trods en krone fra eller til ikke lyder af forfærdelig meget. Nu koster apps i App Store fra 7 kroner og opefter.

Prisstigningerne er gældende i Danmark og resten af Europa, hvilket er til stor gavn for program- og spilproducenterne. Det store tvivlsspørgsmål om hvorfor prisstigningerne på 10% er blevet en realitet er endnu uvist og dette ligger måske også til grund for, at Apple hverken har informeret brugerne eller udviklerne for den sags skyld – inden prisstigningen fandt sted. Prisstigningen gælder både til iPod, iPhone, iPad og naturligvis også i Mac App Store, hvor du kan hente apps til din Mac.

– Hvad mener du om prisstigningerne og burde Apple havde varslet brugerne?



Apple løfter sløret for iPad mini

I går afholdte Apple et såkaldt “special event” som de plejer hvert år. Denne keynote går normalvis bare ud på, at de vil fortælle lidt om året der er gået og hvor mange enheder og lignende de har solgt. Af og til har de også en mindre nyhed med, men det plejer ikke at være det store. I invitationen til dette event stod der dog : “We’ve got a little more to show you” og det lægger jo op til lidt mere end blot nogle kedelige statistikker.

Som alle rygterne pegede på, så blev det en mindre version af iPad der blev lanceret. Den fik navnet iPad mini og har en skærm på 7,9 tommer og skulle efter sigende være lige så tynd som en blyant, hvor den “normale” iPad’s skærm er hele 9,7 tommer og en lille smule tykkere. Noget andet smart ved iPad mini er at dens skærm har samme opløsning som de tidligere modeller, hvilket betyder at man hverken skal vente på opdateringer til sine apps for at de virker optimalt, eller hvis man selv er udvikler, skal man heller ikke røre en finger. Hvis vi tager et kig på indmaden, så er den udstyret med en dual-core A5 processor, HD Facetime kamera, 5 megapixel på kameraet bagpå, 4G/LTE, hurtigere Wi-Fi forbindelse, det nye lightning-stik og så har den en batterilevetid på hele 10 timer.

Man vil allerede kunne forudbestille iPad mini fra på fredag den 26. oktober, og overraskende nok er Danmark også med på listen over dem, som kan bestille den først. Prisen starter fra 2599,- kr. for en 16 GB, de andre priser er endnu ikke offentliggjort på dansk fra Apples side af. Man kan få dem i 16, 32 og 64 GB også findes de som sædvanlig også i en sort og en hvid model. Dog er den sorte model blevet lavet en lille smule om – nu er den sort hele vejen rundt, hvor den før kun var det foran på de tidligere modeller. Den hvide model er stadigvæk aluminiums-farvet bagpå.

Foruden den nye iPad mini, så kunne Apple også præsentere nogle gevaldig store opdateringer til Mac-serien. iMac’en fik sig tydeligvis noget af en makeover, hvor den er blevet væsentlig tyndere og ligeledes blev en 13 tommer Retina MacBook Pro en realitet efter stor efterspørgsel og sidst men ikke mindst, så blev Mac mini hardware-opdateringen, så den igen kunne være med på moden.

– Hvad synes du om Apples nye produkter? Skal du have en iPad mini eller måske en tyndere iMac?



De gør grin med Apple

Det er efterhånden blevet utrolig populært, at gøre grin med Apple og deres produkter. Samsung har senest gjort grin med iPhone 5-fans, som sad i kø for at få fat i det nye eksemplar fra Apple og tilmed havde de lavet reklameplakater, som sammenligner en Galaxy SIII med den nye iPhone 5.

Som bekendt udkom Apples nye iPhone 5 blot i sort og hvid og i den forbindelse er der blevet lavet en reklamefilm for Nokias Windows Phone 8, Lumia 920, hvor det også denne gang er iPhone 5, som bliver gjort godt og grundigt til grin. Denne gang på grund af farverne eller mangel af samme.

– Hvad mener I om denne reklamefilm? Er den overhovedet sjov?



Endelig blev iPhone 5 min

Kigger vi tilbage på den 12. september 2012, så var det dagen hvorpå den meget omtalte iPhone 5 blev lanceret og jeg valgte at skrive mig op til en 16GB iPhone 5 i sort hos Telmore. Trods meget bøvl med systemet, så blev jeg den lykkelige ejer af dette vidunder i går – og jeg er virkelig begejstret.

Den nye iPhone 5 har en del goder med sig og andre ting, som er blevet forbedret i forhold til de tidligere versioner. Det første man ligger mærke til er den længere skærm, som er blevet en halv tomme større – eller én ekstra række med ikoner. Når man så tager telefonen op og holder den i hånden, så er det også meget nemt at mærke, hvor let den er blevet og hvis man står med en tidligere model i den anden hånd, så er det ekstra nemt at mærke. Samtidig med at den er blevet længere og lettere, så er den altså også blevet en smule tyndere. Folk vil måske tro at den ligger dårligt i hånden, nu hvor den er firkantet, men det gør den bestemt ikke. Den ligger utrolig godt i hånden – meget bedre i forhold til iPhone 4 og iPhone 4S, men selvfølgelig skal man lige vænne sig til størrelsen, hvis man kommer fra en 4/4S’er. Designmæssigt minder den en anelse om 4-versionerne, og så alligevel ikke – om jeg er mere til det ene eller det andet har jeg ikke helt kunne bedømme, men flot er det virkelig.

Det er ikke kun udenpå den er blevet forbedret, der er nemlig også kommet nogle ændringer og forbedringer i indmaden på telefonen. Kameraet bagpå har fået en ny linse som tager flottere billeder og videoer, men opløsningen er det samme som 4S. Men på nogle billeder kan man se en betydelig forskel og klart se, at den nye linse er meget bedre. FaceTime-kameraet er også blevet meget bedre, jeg blev positivt overrasket, da jeg så hvor god kvalitet den nu tager billederne i, da de ikke har været noget at råbe hurra for, i tidligere modeller. Batterilevetiden er også blevet en smule bedre, jeg husker ikke de eksakte tal, men jeg har brugt min iPhone rimelig meget i dag og jeg er sikker på, at jeg ville have været nødt til snart at finde en lader, hvis det ikke var den nye iPhone 5 jeg sad med.

Sidst men ikke mindst, så vil jeg også gerne påpege, at de meget omtalte (nye) EarPods virkelig lever op til mine forventninger og meget mere til. Jeg blev virkelig overrasket over den gode lyd, som disse EarPods frembringer i mine ører. Har du ikke i sinde at investere i en ny iPhone model (hvor de naturligvis medfølger), så synes jeg uden tvivl du skal investere i EarPods til en anden iOS-device.