Bolig indlæg


Plakater i boligindretningen

IMG_21301 IMG_2137 IMG_2127

Min kæreste er forleden dag flyttet ind hos mig i min lille lejlighed på Fyn. Det har længe været et sted ønske for os begge og nu kan vi endelig glæde os over, at bo sammen under samme tag. Dog er min lejlighed som beskrevet ret lille og det gør bestemt ikke indretningen nemmere, når pladsen er minimal. Vi har dog alligevel formået, at få plads til denne flotte og minimalistiske plakat fra Bentzenberg ind i vores indretning i det lille hjem. Vi er begge to enormt glade for boligindretning og vi glæder os utrolig meget til at finde en større lejlighed inden for ganske kort tid, så vi rigtig kan slippe os løs med boligindretningen på alle led og kanter. Både min kæreste og jeg har meget samme smag og egentlig var det ham, som først og fremmest faldt for Elephant-plakaten fra Bentzenberg.

Det har været svært at finde det perfekte sted til vores lille elefant, men vi har nu fundet et lille sted (måske ikke det mest optimale sted), men på sigt ønsker vi at det skal hænge over vores seng i soveværelset sammen med én af de andre plakater i Origami-kollektionen, som vi er meget begejstrede for.

Hos Bentzenberg kan man få mange forskellige slags plakater i et moderne og tidsløst design. Der er noget for enhver smag og man kan regne med, at der er noget der passer ind i enhver boligindretning. Der er et udvalg af plakater i flere forskellige kategorier, så er man ikke så meget til papirdyr, så er der skam også bogstaver, diamanter og mere. Priserne er noget alle vil kunne overkomme, dog skal man være opmærksom på, at der ikke medfølger en ramme – disse kan dog også sagtens fås billigt i eksempelvis IKEA, hvor vi har valgt at købe en ganske enkel sort ramme.

Jeg er meget tilfreds og det er bestemt ikke sidste gang, at vi gør brug af Bentzenbergs produkter, når vi står og mangler en flot og minimalistisk plakat til boligindretningen – på den ene eller den anden måde.