Blogging indlæg

Halloween


I forbindelse med CoolStuff.dk‘s blogger-konkurrence har jeg her lavet en lille video om Halloween.

Velkommen til 2011

Jeg har i den seneste måned ikke fået skrevet ét eneste blogindlæg på siden af forskellige årsager, men for at gøre en lang historie kort, så skyldtes det blandt andet bruddet med min kæreste igennem næsten halvandet år. Det tog rigtig hårdt på mig, men nu er jeg klar til at blogge igen.

Der er jo sket en masse ting siden sidst og det har blandt andet været jul, min fødselsdag og nytårs aften. Juleaften og den første uge af juleferien tilbragte jeg i ét sommerhus ved vesterhavet sammen med resten af min familie, hvor vi var næsten tyve mennesker samlet. Jeg fik en masse fantastiske julegaver, men den bedste var nu alligevel min dejlige MacBook Pro 13,3″, som var mit største ønske.

Blot fem dage efter havde jeg fødselsdag, hvor jeg blev forkælet på hjemmefronten med flere dejlige gaver og en hyggelig aften på Bones. Nytåret blev fejret i selskab med min bedste ven og det var en ganske stille og rolig aften, men vi hyggede os, ingen tvivl om det. Jeg vil gerne ønske Jer alle sammen et rigtig godt nytår og jeg glæder mig til at komme mere på banen i 2011!

Bliv julegave-anmelder hos CoolStuff

CoolStuff er en hjemmeside, som er spækket med fede gadgets og igennem tiden er der et hav af bloggere, som har fået chancen til at anmelde nogle af de fede produkter. CoolStuff har nu sat en lille blogge-leg i gang, hvor man har mulighed for at vinde gavekort til CoolStuff.dk, hvor man så kan anmelde et produkt. Det kan både være med til at give CoolStuff nye kunder og samtidig kan det også være med til at give din blog en masse nye læsere og interesserede.

Det eneste det kræver er, at man har en aktiv blog, som er værd at kigge på og at man samtidig anmelder en af CoolStuff’s mange julegaver. Det er dog op til CoolStuff-redaktionen, om man får et gavekort på henholdsvis 100 eller 200 kroner – det afhængig af hvor aktiv ens blog er i hverdagen. Sidste tilmeldingsfrist finder allerede sted den 16. november 2010.

Hyldeborgs liveshow

Jeg er ufattelig ked af, at jeg ikke får opdateret bloggen særlig tit mere. Jeg bestræber mig stadig på, at få skrevet ét par indlæg om ugen. Det er ikke blevet til så meget den seneste tid, da jeg har haft rigtig meget at se til. Min første videoblog blev en succes, da jeg fik rigtig meget ros for den og derfor vil der en af de kommende dage komme endnu en videoblog.

Senere i dag skal jeg ind på UngUpdates’ kontor, hvor der først og fremmest skal arbejdes lidt på selve UngUpdates. Derefter ankommer Emil til vores kontor i Ungdomshuset i Odense omkring klokken 19.00, hvor han blot én halv time senere afholder sit fjerde show i rækken og denne gang er vi fra UngUpdates gæster. I kan følge med i liveshowet på hyldeborg.dk.

Blogging – starten på noget nyt

Jeg har igennem længere tid været aktiv tweeter på det sociale medie, Twitter. I denne periode har jeg fået stor interesse for at blogge, da flere af mine såkaldte followers og i det hele taget gode venner og bekendte, blogger på livet løs på internettet og nu synes jeg ganske enkelt, at det var blevet min tur til at dele mit liv med jer derude bag skærmen.

I første omgang har jeg registreret mig og oprettet en blog hos WordPress.com, da jeg mente det var lige til og ikke krævede det helt store arbejde. Dog har jeg tænkt mig at købe mit eget domæne inden for ganske kort tid, hvis bloggingen bliver ved med at finde mig interessant.