Anmeldelser indlæg


Anmeldelse af eksklusivt glattejern

Glattejern

Der er utrolig mange måder, hvorpå du kan gøre dit hår rigtig flot til flere forskellige anledninger. Produkterne fås i massevis, men hos piger er det tilsyneladende ofte et hit med en hårtørrer og naturligvis glattejernet. Den store forskel ligger så i, hvad man i bund og grund vælger at investere i produkter, da prisen virkelig også afhænger rigtig meget af, hvilket produkt du får i fingrene.

Hos blandt andet WhiteAway har de flere forskellige glattejern, men det som jeg faldt for var et Philips glattejern, som har flere funktioner, som lød utrolig spændende. Glattejernet har et skinnende sort look, som indeholder keramiske plader. Glattejernet er i besiddelse af ionisk pleje, som tilmed giver dit hår en helt igennem naturlig glat glans og det forbliver et flot og skinnende resultat i flere timer.

Funktionerne på glattejernet er ganske simple at gå til og trods det er meget funktionelt, så er det ikke overdrevent og alle kan håndtere det. Glattejernet kan blive varmet op til intet mindre end 230°C, hvilket gør at du har mulighed for at opnå perfekte resultater og det kan selvfølgelig også skrues ned.

Som sagt er glattejernet meget brugervenligt og med dets 2 meter lange ledning gør det, at det er ganske let at anvende. Derudover befinder der sig en krog på glattejernet, som kan bruges til at hænge det på en knage. Som noget ganske smart, så slukker glattejernet automatisk efter blot én time, så det ikke ligger og brænder forgæves. Du kan finde flere produkter på WhiteAway.com!



Gennemsigtigt cover til iPhone 5

iPhone cover

Det er efterhånden nogle måneder siden, at iPhone 5 indtog scenen i lille Danmark og udvalget at covers var ikke særlig stort på givende tidspunkt, men dette er overhovedet ikke tilfældet mere. Flere og flere danske hjemmeside tilbyder et stort udvalg af covers af forskellige materialer. En de mange forhandlere er Caseup, som har et bredt udvalg af beskyttelse til flere forskellige Apple devices.

Coveret som jeg har fået fingrene i er et gråt og gennemsigtigt cover, som er lavet af TPU, som er et fleksibelt gummimateriale. Disse TPU covers er egentlig de eneste covers, som jeg har været helt igennem tilfreds med, da de giver den helt optimale beskyttelse af iPhone. Coveret er gennemsigtigt og på den måde kan man uden problemer se det velkendte Apple-logo gennem coveret og det er der tilsyneladende rigtig mange, som er rigtig glade for, fordi man på den måde kan ane at man render rundt med en iPhone. Coveret har et rigtig fedt look og selvom det er en anelse mørkt, så har det ingen betydning, da gennemsigtigheden trænger igennem og det gør det lige en tand lysere.

Foruden den enorme beskyttelse, så skal du naturligvis også kunne gøre brug af din iPhone ogdette kan du i høj grad også med dette cover. Der er udformet “buler” til både lydstyrke-knapperne og standby-knappen samt huller ind til henholdsvis kamera, jackstik, oplader-kabel og naturligvis også “lydløs-knappen” og det gør tingene rigtig nemme at gå til. Sådan skulle et cover også helst være.

Du kan se nærmere på deres store udvalg af henholdsvis iPhone og iPad covers på deres hjemmeside, hvor du både finder silikone, bumpers, lædercovers og meget andet. Det er i hvert fald ét kig værd, hvis man er ude efter kvalitet til billige penge!



Matteret TPU-cover til iPhone 5

iPhone cover

Der findes umiddelbart rigtig mange bud på former for beskyttelse til sin iPhone, men covers er nu det bedste jeg hidtil er stødt på. Der findes rigtig mange farver og materialer. Jeg har af samme årsag fået skaffet mig endnu et cover til min iPhone 5, som jeg vil komme nærmere ind på i indlægget.

Kort og godt er det et mørkegråt og mat TPU cover og TPU er en slags blød plastik som også kunne minde lidt om hårdt gummi eller silikone, da det er et TPU cover beskytter det også ens iPhone en smule mere mod stød, skrammer og ikke mindst ridser på bagsiden, da det ikke bare er den helt bløde silikone eller gummi. Dette TPU cover føles også rigtig godt at holde på, da det er forholdsvis tyndt og man bemærker ikke rigtigt, at det sidder på, selvom at det nu en gang er et cover.

Coveret har en rigtig flot mørkegrå og matteret farve, men det er også en lille smule gennemsigtigt, så man lige kan ane telefonens bagside og det synes jeg er meget godt, da den nye iPhone 5 (efter min mening) har en meget flot bagside. Derudover er der udformet “buler” til både lydstyrke-knapperne og standby-knappen samt huller ind til henholdsvis kamera, jackstik, oplader-kabel og naturligvis også “lydløs-knappen” og det gør tingene rigtig nemme at gå til. Sådan skulle et cover også helst være.

Er du interesseret i smart beskyttelse til din smartphone, så kan du altid tjekke Coverbutikken ud.
De har både covers til iPhone, iPod Touch, iPad og endda også til nogle Samsung-modeller.



Anmeldelse af HTC X8

HTC X8

Nu om dage bliver smartphones kastet rundt fra alle sider og man ved efterhånden ikke, hvilke modeller og styresystemer man skal gå efter. HTC’s nye skud på stammen er Windows Phone 8X by HTC, men er den overhovedet pengene værd? I samarbejde med Call Me har jeg været mobiltester af ovenstående model og efterfølgende vurderet det samlede indhold i form af anmeldelsen nedenfor.

Design
Telefonen ligger rigtig godt i hånden, er utrolig let og virker slet ikke som et billigt produkt. Dermed er den ergonomisk korrekt, da den ligger perfekt i hånden, hvor du overhovedet ikke mærker nogen former for ”skader” i hånden, hvis du sidder med den i længere tid af gangen. Det fungerer rigtig godt med gummi/silikone-designet bagpå og på siderne, det gør (sammen med de runde kanter) at man har meget bedre fat på telefonen og at den ikke glider ud af hånden – heller ikke hvis man holder den med handsker. Skærmens størrelse er perfekt, sådan burde alle smartphones være, da man kan se en masse indhold på skærmen uden at den ligner en stor tablet.

Navigation/Styresystem
Styresystemet er rigtig godt, jeg kan især godt lide disse ”Tiles” og selve metro-designet. Du kan personliggøre din Windows Phone 8X efter dine behov, hvor du kan fokusere på helt bestemte personer og interesser i form af ”Life Tiles”. Dog kan det virke lidt forvirrende første gang man prøver det, man det er noget man nemt kan vænne sig til, når man har prøvet telefonen lidt. Hvis man ikke er til Tiles eller metro-designet, så kan man altså ikke slippe udenom det og så er det måske ikke telefonen man skal købe. Opbygningen af forsiden er rigtig fed, det at man selv kan vælge størrelsen på fliserne og at man selv kan vælge farverne, det gør telefonen meget mere personlig og man kan selv vælge, hvilke elementer man vil sætte fokus på. Det er hurtigt at bruge menuen, det er rigtig nemt og med disse ”swipes” til siderne bliver det hele meget lettere. Styresystemet er ret brugervenligt og enkelt, men som sagt, så skal man lige vænne sig til det først.

Generel brug
SMS-designet er godt, man kan nemt holde styr på beskederne og det er sat op som en slags ”chat”, så man kan se de tidligere beskeder i samtalen. Det er også nemt at finde ud af at foretage opkald – både ind- og udgående. Man har de nyttige funktioner som f.eks. højttaler til/fra, tastaturet hvis man skal trykke på numre og man kan også invitere andre ind i opkaldet. Kontaktbogen kan være lidt forvirrende, da den tager alle ens Hotmail-kontakter og der da det ikke er alle som har indtastet sin telefonnummer, kan det også være en ulempe, da man har en masse overflødige kontakter. Kontaktoprettelsen er dog nem og enkel, man har mulighed for at tilføje en masse forskellige informationer til kontaktpersonen som f.eks. fødselsdag, hjemmeside og adresse. Batterilevetiden er god, det lever helt klart op til behovet da man ofte bruger telefonen meget på en dag, og man sjældent er i nærheden af en oplader hele tiden. I forhold til musik-funktionen, så har du naturligvis mulighed for at lægge musik over på telefonen, så du altid på farten kan høre det nyeste musik. Noget ganske smart er også den indbyggede ”Konverter”, hvor du kan omregne diverse ting. F.eks. kan du benytte valuta-, længde-, hastighed-, vægt-, lydstyrke-, strømomregneren og meget mere. Noget helt ekstraordinært er bestemt også, at Office-pakken er integreret, hvor du her har mulighed for at benytte de velkendte Microsoft Office produkter i form af Word, Excel og Power Point. Du kan oprette helt nye Office-dokumenter med Word og Excel, hvor du med Power Point blot kan se oprettede dokumenter, som er lavet i forbindelse med en computer.

GPS
Kort-funktionen virker ganske udmærket. Det finder de steder man søger efter – også selvom man bare skriver ”Statue of Liberty” og ”Hard Rock Cafe Hurghada”. Dog hvis man slår luftfoto til, så bliver det meget grimt og grumset, hvis man gør det uden for storbyerne, f.eks. ved Kolding og Holstebro. Navigationen er også udmærket og den kan det den skal, så der er ikke en finger at sætte på dér.

Kamera
Kameraet er rigtig godt, både udenfor og indenfor. Man kan vælge blitz til og fra og man kan også sætte den på auto så den selv bedømmer, om der er behov for at slå det til. Dog virker det lidt underligt, at når der kommer masser af lys ind fra vinduet og at loftlamperne er tændt, at den så vælger at blitze når man har sat den på auto. Det er dog smart at den har en indbygget QR-kode- og stregkodescanner og at man kan beskære billedet bagefter. Den er meget hurtig til at skyde billederne og hurtig komme videre til kameraet igen, hvis man skal tage en masse billeder hurtigt. Med kameraknappen på siden af telefonen kan man også altid hurtigt komme til kameraet – også selvom telefonen er låst. De videoer man optager er også i rigtig god kvalitet, dog er den meget langsom til at fokusere hvis man pludselig skal filme en skærm eller ud af vinduet, og man kan ikke trykke på skærmen for at få den til at fokusere hurtigere, da det slutter for videooptagelsen.

Lyd
Lydkvaliteten med høretelefoner og Beats Audio slået til er rigtig god. Man kan klart høre en forskel hvis man slår det til og fra under en sang. Lydkvaliteten fra højttalerne er også fin nok, helt god bliver den jo aldrig, men det er fint nok af en mobiltelefon at være.

Applikationer
Selvom det er et af de nyeste mobile styresystemer, så er der allerede et godt udvalg af forskellige apps. Butikken med apps er flot og overskuelig, det er også rigtig let at hente samt opdatere apps. Det tager ikke ret lang tid og de bliver tilføjet til listen med det samme og derefter kan man vælge om de skal på startskærmen og hvor store de skal være. Hvad jeg dog savner en hel del er, at man ikke har mulighed for at se nogle få screenshots/billeder af de apps man kigger på, så man har endnu mere mulighed for at se, om det lige netop er den app man leder efter.

Internet
Internettet fungerer godt på den og det udnytter den store skærm godt. Der er kun én bar nederst på siden hvor man kan indtaste URL’en på en hjemmeside. Dernede kan man også opdatere siden og der er nogle flere funktioner i menuen, så de ikke er andre steder på skærmen og fylder. Den er hurtig til at indlæse siderne og man kan vælge, at de skal vise mobiloptimerede versioner (hvis det er muligt) eller de ganske normale desktopversioner. Det er nemt og hurtigt at zoome og det fungerer også rigtig godt. Man kan klikke to gange på skærmen også får den selv indholdet af boksen, artiklen eller noget helt andet til at være zoomet ind, så det kun er det man ser. Man har også mulighed for at tilføje sider til favoritter, fastgøre til start og endda finde et bestemt ord eller sætning.

Andet
Det er generelt en rigtig fed telefon, men da Windows 8-systemet er nyt på markedet, så skal man naturligvis også vænne sig til de forskellige funktioner, som telefonen har at byde på, men det er kun et spørgsmål om tid og så sidder det hele blot i fingrene. Jeg har været utrolig skeptisk overfor HTC, men de har virkelig overrasket mig med denne Windows Phone.

Bedømmelse
Jeg giver denne HTC X8 4 ud af 5 stjerner og det gør jeg ud fra, at den ærligtalt har slået benene væk under mig. Jeg er normalt stor tilhænger af iPhone og jeg havde ikke troet, at en anden smartphone skulle imponere mig, men det har denne Windows Phone tilsyneladende gjort med stor effekt. Der er dog nogle småting, som jeg godt kunne savne. Blandt andet udvalget af apps (men det kommer jo selvfølgelig med tiden) og i forhold til indstillingerne på X8, så kan de godt være en anelse forvirrende at finde rundt i. Alt i alt var jeg ganske imponeret og derfor lander det på 4 stjerner.

Læs også anmeldelsen hos Call Me!



Farvestrålende kjole fra DressMe

Vi er så småt ved at gå den kolde vinter i møde, men det skal da ikke afholde kvindelige sjæle fra at tage en vidunderlig kjole på. DressMe har et kæmpe udvalg af kjoler til mange forskellige anledninger og naturligvis også priser på forskellige niveauer. Jeg har valgt at tage udgangspunkt i én af deres mange kjoler, som er en grape-farvet, kort stropkjole. Kjolen er dog ikke en del af sortimentet endnu.

Kjolen i sig selv sidder tæt nede ved benene og lægger sig tæt op ad kroppen, så uden at det skal lyde forkert, så tilpasser kjolen sig bedst til “almindelige figurer” og ligeledes befinder der sig en ret deltajleret perleudskæring. Derudover er der en bikinilukning (hvor den blot bindes om halsen) og endvidere er der stropper ved armene, som binder kjolen sammen omme bagpå kjolen.

Perleudskæringen er en anelse tung at bære, men når man først har haft kjolen på i et stykke tid, så ligger man ikke mærke til det på samme måde. Kjolen har en rigtig pæn snært af sommer, da grape-farven symboliserer sommer og sol. Trods det kolde vejr, så kunne man uden tvivl bruge den en festlig aften hos vennerne. Sidst men ikke mindst, så er kjolen ganske afslappende at bære.

Som tidligere beskrevet er kjolen endnu ikke en del af sortimentet og det er den ikke ud fra, at kjolen er et helt nyt produkt. Du kan se nærmere på de mange kjoler, som udvalget byder på hos DressMe.



Anmeldelse af skin til iPhone 5

Jeg har tidligere været indehaver af et Tezzo-skin til min iPhone 4S, men da jeg valgte at investere i Apples nye skud på stammen – nemlig iPhone 5, så måtte jeg naturligvis også have fingrene i et skin til min nye iPhone, da det gamle 4S’er skin tydeligvis ikke passede til min nye iPhone 5. Jeg gik tilfældigvis forbi Tezzos geniale webshop og jeg blev glædeligt overrasket over udbudet.

På deres webshop har de et hav af muligheder for at få fat i et skin og i forhold til iPhone 5-kategorien, så er der uden tvivl rigtig mange skins at vælge i mellem. Jeg valgte Mørk Børstet Stål og det gjorde jeg ud fra, at jeg synes det ville passe bedst til min sorte iPhone. Som altid følger der både skin med til for- og bagsiden samt til siderne, hvor det ligesom sidste gang var ganske nemt at sætte på – uden større forvirring. Der er selvfølgelig også taget forbehold for huller til kamera og Apple-logoet.

Et nyt tiltag fra Tezzos side forholder sig således, at de har udvidet “beskyttelsen” og man har mulighed for at vælge at bestille beskyttelsesfilm med dit skin, så din skærm ikke får nogle ridser – det fylder blot skærmudridset i skin’et og man får derfor ikke et helt stykke “beskyttelse” med.

Jeg har overhovedet ikke noget dårligt at sige om Tezzo, da servicen og ikke mindst udvalget er rigtig godt. Endnu en gang er jeg fuldt ud tilfreds med et produkt fra dem. I kan tjekke webshoppen Tezzo ud og se deres store udvalg, hvor de har skins til henholdsvis MacBook, iPad og iPhone i de de seneste tre generationer – og naturligvis i rigtig mange forskellige farver og mønstre.



Anmeldelse af Rocksmith

Rocksmith

Jeg har fået fingrene i det splinter nye rockfænomen inden for spillekonsoller, Rocksmith. Jeg har den seneste uge gået i dybden med spillet, hvilket har resulteret i en videoanmeldelse af spillet. I samarbejde med Kasper Snæver Andersen har jeg fået en stablet en battle-del på benene i videoanmeldelsen, hvor han ligeledes også har været behjælpelig med optagelserne.

Jeg har aldrig nogensinde spillet guitar før og derfor er niveauet i videoen heller ikke særlig højt. 😉