Kærestetur i London

IMG_1477 IMG_1467 IMG_1347 IMG_1647 IMG_2034 IMG_17541

Sommeren er for alvor ved at være ovre, men jeg har heldigvis et par ugers ferie tilbage endnu inden jeg starter i skole igen. I uge 32 var jeg i London sammen med min kæreste, hvor vi nød det sidste af hans ferie i fulde drag. En uge, som bød på mange forskellige, men uforglemmelige oplevelser. Jeg har været i London én gang før, så jeg havde oplevet de mest traditionelle seværdigheder såsom London Eye, Big Ben, Westminster Abbey, Tower of London, Tower Bridge og jeg kunne fortsætte i uendeligheder, men denne gang fik jeg oplevet mange flere ting sammen med Kasper. Vi boede rigtig centralt og det resulterede også i, at vi gik rundt til de fleste ting, da vejret samtidig var super godt. Foruden de mere tradtionelle seværdigheder og attraktioner, så havde vi også en hel dag med shopping på Oxford Street, hvor vi blandt andet mødte Robert Pattinson i Apple Store i London. Dagen blev afsluttet med manér, da Kasper havde inviteret mig ud og spise på én af Jamie Olivers restauranter i London. Det var en meget stor oplevelse for os begge, hvor både mad og service var helt i top. Det var næsten også et must, at vi skulle ind og se musical og vi valgte Thriller Live – og det var en surrealistisk oplevelse, fordi man nærmest var en del af en Michael Jackson koncert, hvor man bliver helt draget med ind i musicalen. Den sidste dag havde vi lige et par timer i London inden vi skulle ud mod lufthavnen, så vi valgte at tage på en guidet tour på Stamford Bridge og det var lige noget for en fodboldelsker som mig. Derudover besøgte vi også ZSL London Zoo, Camden Town, Covent Garden og et utal af andre fantastiske steder. Vi er helt høje på oplevelser denne sommer, og der er ingen tvivl om, at storbylivet er lige os. Det er ikke sidste gang vi besøger London!

3 kommentarer

Nivikka

omkring 4 år ago

Åhh det lyder bare super dejligt! Har også overvejet en tur til london med min kæreste, fly-billetten er jo ikke så forfærdelig dyr. Hvor meget har det kostet for jer med fly+hotel osv? Hopeless✈Wanderer

Svar

Cathrine Smith-Kristensen

omkring 4 år ago

Beklager min meget sene besked, men jeg har simpelthen overset din kommentar. Du har helt ret, flybilletterne er slet ikke så dyre til London, man skal bare bestille det i god tid. Vi gav 3000 hver for 6 dage i London (fly og hotel). Vi boede på et rigtig centralt hotel og det var overraskende billigt.

Svar

Malue Jasmine

omkring 3 år ago

London er virkelig en fantastisk by og jeg er så heldig at have den fordel, at min far bor der lige for tiden! Jeg elsker London og alle de små hyggelige gader, chinatown og specielt området ved Big Ben. Der er FANTASTISK!

Svar

Læg en kommentar

Din kommentar skal muligvis godkendes inden publisering.
Din e-mail vil ikke blive offentliggjort og de nødvendige felter er markeret.