Filmanmeldelse af Django Unchained

Django Unchained

I den seneste tid har der været utrolig meget snak omkring den nye western film Django Unchained, som blandt andet også er nomineret til hele fem Oscars og derfor har jeg bevæget mig i biografen for at tage et nærmere indblik i filmens historie. Instruktør og manuskriptforfatter, Quentin Tarantino, har endnu en gang leveret en djævelsk underholdende fortælling om hvordan ”the underdogs of history” får deres hævn. Tilbage i 2010 fik jøderne lov til at skyde huller i Hitler og skalpere nazister i massevis i Inglourious Basterds, og nu er det tilsyneladende slaverne der får deres hævn i Django Unchained.

I Tarantinos western Django Unchained starter slaven Djangos (Jamie Foxx) historie, da han bliver befriet og købt af en bounty hunter ved navn Dr. King Schultz (Christopher Waltz) med det formål, at skulle hjælpe med at finde tre brødre. Dr. Schultz har dog ikke skumle bagtanker i hovedet, da han er imod slavehandel, så han lover Django hans frihed i bytte for hans hjælp. Django viser sig imidlertid at være et naturtalent med skydevåben, og Schultz tager ham under sin vinge og oplærer ham. Django og hans kone, Broomhilde, er begge to slaver og under et flugtforsøg bliver parret skilt fra hinanden. I samarbejde med Schultz bliver Broomhilde befriet, da han endnu engang køber en slave fri. Broomhilde ejes af plantageejeren Monsieur Candie (Leonardo DiCaprio) og de to bounty hunters planlægger imellemtiden et snedigt plot for at narre Candie til at sælge Broomhilde og får hende tilbage til Django. Endvidere går tingene ikke efter hensigten og planen går i vasken, men som den fighter Django er, så formår han også at rette op på tingene og dette ligger naturligvis til hans fordel.

Der er fantastisk line-up af skuespillere i filmen: Jamie Foxx spiller den overdramatiske cowboy-type, den typiske, kølige helt, med det sikre skud og hæse, skarpe replikker i bedste western stil. Ved hans side har vi Waltz, der endnu engang leverer særdeles Oscar-fortjent skuespil, og modsat har vi Leonardo DiCaprio som flamboyant, voldselskende plantageejer. Mikset sammen har vi en excellent cocktail, af dragende karakterer, som underholder, forfærder og begejstrer. Tarantino imponrer i den grad med sine evner til at bikse en genistreg af en film sammen. Det er på alle måder nogle formidable karakterer og publikum holder fokus og er stadig lige så grebet af stemningen trods lange samtaler. Voldscenerne er rystende, men der er ingen tvivl om at de er med til at give filmen den rigtige gnist. Ligene hober sig op og det er en væsentlig faktor i Django Unchained, så er du ikke til blod og voldelige western-scener, så er filmen tydeligvis ikke noget for dig. Balancen mellem absurd komedie og seriøs historisk refleksion, er også et af Django Unchaineds stærkeste pointer.

I al sandhed er Django Unchained en utrolig gribende film og trods sine næsten tre timer, så har Tarantino og holdet bag formået at skabe et brag af en fantastisk western-film. Uimodståelig skarpt cast, solidt tempo og intelligent manuskript er de fede elemter man bliver præsenteret for i Django Unchained. Min vurdering af filmen er ganske positiv og derfor giver jeg også filmen 6 stjerner, da den har imponeret mig til fulde og intet mindre ville kunne gøre det. Django Unchained er et must-see!


3 kommentarer

Kasper Snæver Andersen

5 år siden

Rigtig god anmeldelse! Det lyder bestemt som en kanon god film, og det lyder også til, at det lige er en film for mig. Jeg er sikker på, at jeg skal se den en dag! :D

Svar

Cathrine Smith-Kristensen

5 år siden

Det er virkelig også en helt igennem fantastisk film med en fantastisk historie! :)

Svar

Jonas

5 år siden

Normalt vil jeg ikke påstå at western film er noget for mig, men ud fra din anmeldelse lyder det som en god film. Så hvis jeg får chancen vil jeg højst sandsynligt se filmen :)

Svar

Læg en kommentar

Din kommentar skal muligvis godkendes inden publisering.
Din e-mail vil ikke blive offentliggjort og de nødvendige felter er markeret.